23948sdkhjf

DTU Byg advarer: Risiko for brandkatastrofe ved brug af plastisolering

Plastbaserede isoleringsmaterialer bruges i stigende grad til facader og tage, selvom de er stærkt brandbare. Af brandsikkerhedsmæssige hensyn bør plastbaserede isoleringsmaterialer kun bruges i terrændæk, under terræn og maksimalt op til to etager

Sådan lyder en af konklusionerne i en ny analyse fra DTU Byg.

- Bortset fra i terrændæk og fundamenter ville jeg personligt ikke bruge skumplast, hvis jeg selv skulle bygge et hus, siger lektor på DTU Byg, Lars Schiøtt Sørensen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Giftige røggasser

Sammen med professor emeritus Kristian D. Hertz har Lars Schiøtt Sørensen netop udgivet en ny DTU Byg-analyse ’Brandrisiko ved isolering med plastbaserede materialer’.

Her peger forskerne på, at skumplastisolering i facader og tage udgør en sikkerhedsrisiko i tilfælde af brand, da brand i skumplast kan udvikle og sprede sig hurtigt samt udvikle giftige røggasser.

"Skumplastisolering kan være relativt uproblematisk i fundamenter samt i lave bygninger, hvor der forventes begrænset brandspredning. Utætheder ved inddækninger kan dog øge risikoen for brand i skumplastisolering", hedder det i analysen.

DTU Byg-analysen konkluderer

DTU Byg-analysen 'Brandrisiko ved varmeisolering med plastbaserede materialer', (nr.2/22) konkluderer blandt andet, at risikoen for brand kan nedsættes ved et omhyggeligt design og høj grad af kvalitetsstyring under projektering, drift og vedligehold.

"Da dette ofte kan være vanskeligt i hele bygværkets levetid, må løsninger med plastbaserede isoleringsmaterialer i facader og tage derfor betegnes som et byggeteknisk risikofyldt forhold. Utætheder ved inddækninger og samlinger øger risikoen for brand betydeligt", lyder det i analysen.
(Kilde: DTU Byg)

Baggrunden for analysen er en række voldsomme udenlandske højhusbrande med dødelig udgang samt et øget behov for at forbedre varmeisoleringen i bygninger.

Derfor er der de senere år kommet en række plastbaserede isoleringsmaterialer på markedet, såsom EPS (ekspanderet polystyren), PUR (polyuretanskum), PIR (polyisocyanuratskum) og PF (fenolskum).

- Undersøgelser har vist, at de plastbaserede isoleringsmaterialer, ofte kaldet skumplast, er stærkt brandbare. Fordelene ved skumplastisolering i sammenligning med eksempelvis mineraluld er blandt andet, at materialerne vejer mindre, er formstabile og kan være lettere at tilpasse. Det er også blevet fremført, at skumplastisolering har en højere isoleringsevne, hvilket dog er tvivlsomt ved lavere temperaturer, siger Lars Schiøtt Sørensen til Licitationen.

Tage og facader

- Skumplast er udbredt til isolering af terrændæk, og det er acceptabelt set fra et brandsikkerhedssynspunkt, men det anvendes også i stigende grad til at isolere tage og moderne facadeløsninger, hvilket kan være problematisk, især ved bygninger i flere etager. Da Jyllingehallen brændte i juli 2014 blev beboere advaret mod at gå ud på grund af den giftige røg. Her var plastisolering brugt ved taget, siger DTU-forskeren.

Plastbranchen siger til os, at PIR er en videreudvikling af PUR, som ikke længere benyttes i Danmark i moderne byggeri, og at PIR har nogle helt andre brandhæmmende egenskaber og derfor er langt mere sikkert. Er du enig?

- Det er korrekt, at PIR er en videreudvikling af PUR, og PIR har også lidt bedre brandmæssige egenskaber.

Er luftspalten i sig selv, for eksempel ved en ACP-løsning (Aluminium Composite Panels) i virkeligheden et større problem end PIR?

- Jo, luftspalten er bestemt en vigtig faktor, faktisk et kritisk problem, fordi den kan medvirke til en hurtig vertikal brandspredning bag yderbeklædningen. Det var en ACP-løsning, der var anvendt i Grenfell Tower, der brændte i 2017, siger Lars Schiøtt Sørensen.

Kostede 72 livet

Der findes flere udenlandske eksempler på voldsomme brande i facader med plastisolering, hvor flammer har spredt sig op langs facader og antændt etager over arnestedet. Et af de mest kendte er branden i Grenfell Tower i London 14. juni 2017, som kostede 72 mennesker livet.

Derfor konkluderer DTU-forskerne blandt andet, at øget brug af plastbaseret isolering på facader, højere bygninger samt en øget brug af plastbaseret inventar giver anledning til bekymring om brandsikkerheden.

- Det har vist sig, at brande i nyere bygninger udvikler sig hurtigere, opnår højere brandeffekter og udleder giftigere gasser end brande i ældre bygninger. Dertil kommer, at nogle typer skumplast udleder sort giftig røg når branden får fat. Det betyder nul sigtbarhed, hvilket gør de indespærrede i branden endnu mere hjælpeløse, siger Lars Schiøtt Sørensen.

I fuld skala

DTU-forskeren vedkender, at der endnu mangler dokumenteret viden om de faktiske brandforhold på facader, men han håber, at den udvikling, der er sket på standardiseringsområdet siden London-branden, snart vil slå igennem.

- De test, man indtil for to år siden foretog, var i lille skala, og derfor ikke retvisende. Men når det brænder i virkeligheden, er der tale om ’full-scale’ og derfor er jeg glad for man nu kan benytte store mock-up’er, der bedre kan efterligne de temperaturer, der opstår ved højhusbrande, siger Lars Schiøtt.

I analysen skrive han og Kristian Hertz, blandt andet, at ".. plastbaserede isoleringsmaterialer brænder generelt ved relativt lave temperaturer på 450-600 grader. Til sammenligning kan mineraluld modstå temperaturer på over 1.100 grader. Nogle typer skumplast, såsom EPS, bliver bløde allerede ved 150 grader. Opstår der brand i skumplastisolering, sker der ofte en hurtig brandudvikling. For eksempel kan PIR- og PUR-skum udvikle blåsyre, der er særdeles giftigt",

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.126