23948sdkhjf

Her er de nominerede til Plastprisen 2020

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs også: Nuancer søges: Plastindustrien søsætter ny, realistisk kampagne om plast

Brancheforeningen har modtaget en lang række stærke bud på potentielle prismodtagere, hvorefter Plastindustriens bestyrelse har udvalgt fem nominerede.

– Vi vil som brancheforening gerne være med til at skabe et mere nuanceret og realistisk syn på plast og de danske plastvirksomheder. Det gør vi bl.a. ved at uddele Plastprisen, som er en oplagt anledning til at fortælle om, hvordan branchen arbejder benhårdt med innovativ produktudvikling og nye grønne løsninger, siger administrerende direktør i Plastindustrien Thomas Drustrup.

I medlemmernes hænder

Det er nu op til Plastindustriens medlemmer at afgøre (afstemningsskema udsendes senere på måneden), hvem af de nominerede, der skal løbe med æren, en statuette og en check på 50.000 kroner, når vinderen af Plastprisen 2020 afsløres den 10. november.

De fem nominerede er: 

100% Recycled Flamingo (BEWiSynbra), Holbæk
100% Recycled Flamingo er nomineret til Plastprisen, da det er en nyudviklet råvare, der udelukkende består af genanvendt materiale, hvilket medfører en betragtelig CO2-gevinst. Materialet har bl.a. gode isolerende og stødabsorberende egenskaber. Læs mere om nomineringen her.

Evolve by Faerch, Holstebro
Evolve by Faerch er nomineret til Plastprisen, da det er en unik type fødevareemballage, der er fremstillet af op til 100% genanvendte materialer fra flasker og bakker. Konceptet er et skridt på vejen mod at skabe reel cirkularitet inden for fødevareemballage. Læs mere om nomineringen her.

Gravenhorst Plast, Glumsø
Gravenhorst Plast er nomineret til Plastprisen for indsatsen med at opfinde en patenteret produktionsproces, hvor det er muligt at producere brugbare emner (fx møbler) af usorteret plast. Det er særligt fabrikant René Borggard, der har drevet udviklingen fremad. Læs mere om nomineringen her.

Letbek, Tistrup
Letbek er nomineret til Plastprisen for virksomhedens mangeårige arbejde med at fremstille produkter i genanvendt plast – lige fra designerstole med fiskenet fra Thyborøn til vinduesrammer med husholdningsaffald fra København. 70-80% af virksomhedens samlede plastforbrug består af genanvendte materialer. Læs mere om nomineringen her.

PureSound (Bramming Plast-Industri), Bramming
PureSound er nomineret til Plastprisen, da det en unik PUR-skum med fremragende egenskaber ift. lydabsorbering, hvilket gør den meget relevant at bruge i fx åbne kontormiljøer og børnehaver. Materialet er designet, så både affald fra fremstillingsprocessen produktionsaffald og selve produktet kan genanvendes. Læs mere om nomineringen her.

Vinderen bliver afsløret den 10. november.

Fakta om Plastprisen

  • Plastprisen kan enten gives til en person, en institution, et produkt eller en virksomhed.
  • Plastindustriens medlemmer stemmer på deres respektive favorit blandt de fem nominerede – afstemningsskema udsendes medio september.
  • Vinderen bliver afsløret den 10. november (normalt uddeles den på Plastdagen i foråret, men dette har ikke været muligt i år pga. corona).
  • Sidste år modtog Camilla Haustrup Hermansen (Plus Pack) Plastprisen.

 

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.237