23948sdkhjf

Afgifterne på blød PVC er fjernet

Ved årsskiftet var det slut med at betale afgift på blød PVC. Det besluttede Folketinget tilbage i november som en del af erhvervspakken.

Det skriver Gulvbranchen, der er brancheorganisation for de danske producenter af gulve.

De og flere andre har kæmpet for at få afgiftet fjernet, fordi den efter deres mening ikke havde en reel miljømæssig effekt. Desuden var den belagt med en masse administrative vanskeligheder.

Også fra PVC Informationsrådet får aftalen positive ord med på vejen.

– At et flertal har besluttet sig for, at droppe afgifterne på blød PVC finder vi rigtigt. PVC har gennem de seneste 15 år gennemgået en markant udvikling henimod bæredygtighed. Afgifterne på PVC har ikke påvirket salget, da samfundet efterspørger materialets særlige egenskaber, siger og uddyber Ole Grøndahl Hansen, der er administrerende direktør i PVC Informationsrådet, uddyber:

- Specielt sundhedssektoren nyder godt af eksempelvis slidstærke og kemikalieresistente PVC-gulve. Hvad angår ftalater, er der en omfattende regulering i EU så en fastholdelse af en dansk særafgift er unødvendigt dobbeltarbejde, siger han.

Om afskaffelsen

  • 12. november indgik regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en politisk aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke.
  • Aftalen betyder bl.a., at afgifterne på PVC, PVC-folier og ftalater bliver afskaffet fra den 1. januar 2019.
  • Skatteministeriet begrunder blandt andet fjernelsen med, at der på EU-niveau allerede er en effektiv regulering.

.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109