23948sdkhjf

Forretningsmodellen halter i Projekt Bænken og Spanden

Produktet er klart, men erfaringerne viser, at der ikke er god forretning i så store produkter af kystplast.

Saml kystplast op fra danske strande, granuler dem og støb dem til en parkbænk kombineret med skraldespand.

Det var ideen bag projektet Bænken og Spanden, der har været i gang i snart to år, hvor målet var at fortælle, at der er reel værdi i den plast, der er blevet smidt i naturen.

Tre bænke er der kommet ud af det, endnu en håndfuld er på vej, men så er det også ved at være det.

-Vi lærte undervejs, at kystplast ikke er særligt godt egnet til så store produkter. Det skal have en særlig styrke til at holde konstruktionen og samtidig modstå vind og vejr. I sidste ende havde vi kun 10 procent kystplast i produktet, mens resten kom fra genanvendt plast, siger Ryan d’Arcy Metcalfe, fra Kommunernes Internationale Miljøorganisation i Danmark (Kimo), der er en del af Projekt Bænken og Spanden og tilføjer:

- Fortællingen om, at plasten er for værdifuld til at blive dumpet i naturen er der stadig. Selvom vi måtte blandt andre materialer i, ændrer det ikke på, at der stadig er masser at bruge kystplasten til. Man skal bare sikre en kvalitet, så bænken ikke går i stykker og ender som plast i havet igen, siger han.

Sortering af sorteringen
Desuden viste sorteringen af plasten også at være en bekostelig affære. En ting er at indsamle og sortere plasttyperne fra stranden, noget andet er at der også skal foregå en sortering af de opdelte fraktioner.

- Noget af plasten er i for dårlig kvalitet af opholdet i vandet og skal sorteres fra. Noget er fyldt med alger eller der kan være indhold i dunke, vi ikke kan identificere og må smide væk. Det er kommet bag på os, hvor omfattende sorteringen er, så den lektie kan vi tage videre i andre lignende projekter, siger Ryan d’Arcy Metcalfe.

Omkostningerne lange arbejdsgange i sorteringen betyder blandt andet, at projektet ikke har en rentabel forretningsmodel til at kunne sættes på kommerciel form i Danmark, fortæller han.

 Projektet er en del af Projekt Plastfrit Hav, som er etableret af Plastindustrien, Plastic Change og Det Økologiske Råd samt støttet af Villux og Velux Fondene. Herfra kom ideen og rammerne til forsøget på at skabe et udendørsmøbel af indsamlet plast, der skulle blive til på en rentabel måde.

- Vi har lært, at kystplasten sagtens kan finde anvendelse. Det kræver bare det rette slutprodukt, siger han.

Flere Bænken og Spanden på vej
Han uddyber, at erfaringerne fra projektet nemt kan overføres til mindre produkter, hvor konstruktionen er anderledes og mindre sårbar.

- Vi vil gerne forsøge at raffinere sorteringen på en rentabel måde, og det kan også få betydning for kvaliteten af de produkter, vi kan lave af det indsamlede kystplast. Det er noget, vi går i gang med at undersøge, hvis vi kan skaffe finansieringen, siger Ryan d’Arcy Metcalfe.

Projektet nærmer sig sin afslutning, og der er indtil videre kommet tre fysiske eksemplarer ud af det, der henholdsvis tilhører arkitektfirmaet Krads, der har tegnet den, Folkemødet på Bornholm og Hirtshals by.

Herefter står kommunerne Thisted, Jammerbugt og Frederikshavn for tur til at få hver deres Bænken og Spanden, fordi kommunerne har lagt strand til indsamlingen af strandet plast.

Desuden skal der stå et par stykker i København, blandt andet i Industriens Hus på Rådhuspladsen.

Fakta:

  • Bænken og Spanden er et delprojekt under Et Hav af Muligheder.
  • Produktet består af indsamlet PP og PE materialer fra kyststrækninger i det nord- og nordvestlige hjørne af Jylland.
  • Pointen med projektet er at fortælle historien om, at kystplast har værdi og kan bruges igen i vores dagligdag.
  • Dansk Rotations Plastic har lavet den støbeform, der bruges i produktionen.
  • Arkitektfirmaet Krads har designet Bænken og Spanden, mens Aage Vestergaard Larsen A/S har oparbejdet det indsamlede materiale.
  • Første indsamling af plast til projektet fandt sted i efteråret 2016.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14