23948sdkhjf

Supermarkeder tager godt imod pant på saft og juice

Både hos Coop og Salling Group finder man det naturligt at udvide det nuværende pantsystem

Selv om det giver ekstra bøvl og besvær, så er de to største supermarkedskoncerner herhjemme positive over for, at der 1. januar 2020 indføres pant på saft- og juiceflasker.

Nu kan du snart få pant på endnu flere flasker

- Vi håndterer i forvejen rigtigt mange pantflasker, og det her svarer kun til en forøgelse på fem procent, så det er overkommeligt.

- Jeg tror også, at de fleste kunder synes, at de gør en god gerning, når de panter.

- Og derfor tror jeg også, at de er glade for, at det er dejligt, at disse flasker ikke bare ender i skraldespanden, siger Signe D. Frese, der er CSR-direktør i Coop.

Og hos Salling Group - tidligere Dansk Supermarked - er ansvarlighedsdirektør Jonas Schrøder af samme opfattelse.

- Vi skal give forbrugerne et valg og medvirke til, at plast og emballage ikke lander i naturen.

Nu får de endnu en mulighed, når de kan aflevere juiceflasken i flaskeautomaten, siger han.

Hos Dansk Industri, der organiserer juiceproducenterne, er man dog skeptiske.

Her havde man gerne ventet, til der forelå en grundigere analyse af det nuværende pantsystem og dets muligheder, før ministeren skred til handling.

Gitte Hestehave, der er seniorchefkonsulent på området, forklarer:

- Dette medfører nogle ekstra omkostninger, fordi man skal have ændret produktionen, så der bliver sat pantmærker på, og man skal tilmeldes Dansk Retursystem.

- Særligt for de små, innovative virksomheder, der sælger højkvalitets juice, bliver det en betydelig omkostning.

Men også de store producenter, der eksporterer en del af produktionen, har problemet med, at der er forskelligt pantsystem i Danmark og Sverige, og i Finland er der for eksempel ikke noget, siger hun.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125