23948sdkhjf

KV17: Plast valgt fra

I Aalborg Kommune har valgt valgurner af plast fra til fordel for en fold-selv-løsning i pap.

Plasten er på retur i Aalborg Kommune. Ikke så meget i genanvendelsesøjemed, men mest når man taler kommunal- og regionsrådsvalg - og det gør alle lige for tiden – og derfor springer Plastforum.dk med på en, indrømmet, lidt søgt vinkel og laver en valghistorie om vores elskede plast.

For hvordan går det egentligt med stemmeurnen i plast? Hvor er den, hvor skal den hen? Er det vejen at gå?

Efter et opkald til Kommunernes Landsforening blev jeg ikke meget klogere. Landskabet af valgurner er en broget størrelse, og selvom der er krav til, hvad beholderen til de dyrebare stemmesedler skal kunne, så er beholderens udformning knap så regelstyret. Det er op til de enkelte kommuner, lød svaret.

Nå. Videre til min hjemkommune, Aalborg Kommune, hvor de, oh skræk og ve, har afskaffet valgurnen i plast!

I en tid hvor plast overtager flere og flere opgaver fra andre sektorer, bliver materialet valgt fra, når det kommer til valg i det nordjyske. Den lader vi stå lidt.

Men grunden viser sig at være af ren og skær praktisk karakter, fortalte den rare embedsmand fra borgmesterens forvaltning.

- Aalborg Kommune gik væk fra dem for seks-otte år siden. Når valghandlingen var slut, blev plast-urnerne lukket og plomberet med hængelås. Desværre oplevede vi gentagne gang, at ingen vidste, hvem der havde nøglen. Så skulle de åbnes på noget mere besværligvis, og det tager tid alt sammen.

Samtidig handledede det også om opbevaring af de hellige beholdere.

- Alene i Aalborg Kommune var der over 300 valgurner, der stod rundt omkring på skoler og kroer, og hvor der ellers var stemmesteder. De var ærlig talt lidt trætte af det, for de tog en del plads.

Alt i alt blev man i kommunen enige om at sløjfe stemmecontaineren. I stedet har man udviklet en kubisk papkasse, der foldes på selve valgdagen og derfor ikke optager unødig plads. Samtidig er kassen hermetisk lukket og kan kun åbnes ved at skære den op, og dermed opfylder den alle krav fra Indenrigsministeriet, lyder det fra Aalborg Kommune.

Og således oplyst, ønsker Plastforum.dk alle et godt valg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109