23948sdkhjf

Professor: Plasten bør smides i restaffaldet - danskerne kan alligevel ikke finde ud af at sortere

Mælkekartoner i en spand. Kartoffelskræller i en anden. Makreldåser i en tredje.

Danskerne skal sortere affald i ni, snart 10 forskellige affaldsspande af hensyn til miljø og genanvendelse.

Men systemet virker ikke, lyder kritikken fra både ekspert og skraldemænd, der efterlyser centrale affaldssorteringsanlæg.

Det skriver Fagbladet 3F.

Politikernes strategi er forfejlet, mener ekspert i affalds- og energisystemer Henrik Wenzel, der er professor ved Institut for Grøn Teknologi ved Syddansk Universitet.

- Regeringen og politikerne sigter efter et forkert mål med kildesortering i hjemmene, og det er en dyr fejl. Det lyder miljømæssigt rigtigt, når politikerne slår på, at vi skal sortere i hjemmene, fordi det er bedst for miljøet. Det er bare ikke rigtigt. Det er veldokumenteret, at det er bedre og billigere at lade robotter og maskiner sortere på centrale anlæg, siger han.

Skraldemændene står hver morgen og kæmper med forkert sorteret affald, fordi borgerne ikke er omhyggelige nok. De er enige med professoren.

- Vi kan se, at borgerne ikke sorterer godt nok. Dels kan de ikke finde ud af det, og dels gider de ikke have 10 skraldeposer oppe i deres lejlighed. Folk gider næppe heller gå ned i gården og bruge tid på at sortere. Vi ser, at jo flere affaldsspande, der kommer, desto flere opgiver. Det gælder også villaejerne, understreger skraldemand Alex Nielsen fra City Container i København.

Skraldemændene er trætte af ekstraarbejde med at rydde op efter dårlig sortering. Ofte bliver affaldet for eksempel bare smidt i dynger eller ved siden af beholderne til restaffald, der er for små og for få af.

- På et tidspunkt tjekkede vi 50 forskellige affaldsspande. Alle 50 var fejlsorteret, fortæller Alex Nielsen, der også går ind for centrale sorteringsanlæg, hvor den slags fejl ikke sker.

Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet peger på, at den teknologi, der findes i restaffalds-sorteringsanlæg i dag er så meget bedre til at sortere især plast, end borgerne er.

- Nogle gange ved vi borgere ikke, hvordan vi skal sortere, andre gange er vi dovne og fejlsorterer. De centrale anlæg sorterer meget bedre. Det er også meget dyrere at indsamle flere affaldskategorier ind på grund af den ekstra tid, skraldemændene bruger på det. Jo flere kategorier, jo dyrere, siger han.

Den største økonomiske og klimamæssige gevinst ligger i at lade især plast og kartoner ligge i restaffald, fordi det sparer indsamlingstid. Sorteringen er langt mere effektiv på sorteringsanlæg i forhold til at genbrug af plast som findes i store mængder i affaldet, fastslår professoren.

Henrik Wenzel er ikke i tvivl om, at sorteringsanlæg er fremtiden – også i Danmark.

- Kun med robotternes hjælp til en præcis sortering kan Danmark leve op til EU's krav om genanvendelse af materialer. Med centrale anlæg giver det ikke længere mening at sortere mælkekartoner og plastik fra restaffald i husstanden. Klimagevinsten ved sortere det fra på centrale anlæg er langt større, siger han.

Men regeringens plan er, at affaldssorteringen skal være ens over hele landet med et system, hvor affaldet deles op i ti forskellige typer, som skal føre til mere genbrug og mindre CO2.

Målet er, at i 2025 skal 70 procent affald genanvendes og i 2030 skal 100 procent genanvendes.

Kommunerne løser opgaven med, at borgerne skal sortere affaldet i beholdere. Men det halter i 35 kommuner, der ikke er klar med den nye ny affaldssortering med ni forskellige kategorier af skrald. Kommunerne skulle ellers have været klar til at håndtere det 1. januar 2023. men har måttet søge om en forlænget frist.

Den nye affaldssortering med ni kategorier affald – 10 kategorier, når tekstil til sommer også bliver genbrugskategori – blev vedtaget i 2020 af et bredt flertal i folketinget som en del af ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”

Fagbladet 3F har bedt miljøminister Magnus Heunicke (S) om en kommentar til kritikken, men ministeriet henviser i et mailsvar til Miljøstyrelsen, som Fagbladet 3F arbejder på at få en kommentar fra.

Kommenter artiklen (2)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079