23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Plastforum
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Nyt ESG-værktøj skal give plastvirksomheder et forspring

ESG-kit fra brancheforeningen Plastindustrien samt DI Produktion skal fungere som løftestang til små virksomheder, for hvem ESG-rapportering er tungt og ressourcekrævende

Plastindustrien og DI Produktion har udviklet et ESG-kit, der giver virksomheder i plastbranchen adgang til viden, værktøjer og inspiration til at komme i gang med eller videreudvikle deres bæredygtighedsrapportering. 

Kittet, som Plastindustrien første gang omtalte i Magasinet Plastforums februarnummer, er skabt for at gøre det lettere at håndtere de stigende krav fra kunder og myndigheder om dokumentation af ESG- og bæredygtighedsdata.

ESG-kittet er tilpasset plastbranchen og indeholder konkrete redskaber og viden om blandt andet værdikædeanalyser og dobbelt væsentlighed – uanset om virksomheden er direkte eller indirekte omfattet af kravene i CSRD-direktivet. 

Hvad er ESG?

  • ESG står for Environmental Social Governance
  • ESG-nøgletal er en del af de tal, som en virksomhed kan indberette i sit årsregnskab, når der skal redegøres for samfundsansvar.
  • Alle virksomheder i regnskabsklasse D og alle store virksomheder i klasse C er forpligtet til at redegøre for deres samfundsansvar. For alle andre virksomheder er det frivilligt.
  • ESG-data anvendes ofte til at redegøre for virksomhedens bæredygtighedsstrategi overfor kunder og investorer.
  • Hvor man tidligere har beskrevet virksomhedens samfundsansvar i årsregnskabet, kan man via ESG-nøgletal lave en konkret og håndgribelig rapportering.
  • ESG-data kan for eksempel omhandle virksomhedens CO2-udledning.

Kilde: Erhvervsstyrelsen

Det er især målrettet små og mellemstore virksomheder, der har brug for støtte og inspiration til at udarbejde deres ESG-rapportering, men større virksomheder kan også bruge kittet til at sammenligne egne analyser med branchens praksis.

For at give virksomhederne den bedste start, tilbyder Plastindustrien et webinar, hvor ESG-kittet gennemgås i praksis. Her får deltagerne indblik i, hvordan arbejdet med ESG kan styrke forretningen, hvilke typiske udfordringer man kan møde, og hvilke former for hjælp og rådgivning der er tilgængelige undervejs i processen.

Læs mere her.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.063