Uret tikker for EU’s emballagekrav: - Vi sidder på en brændende platform af reel uvidenhed
Af Simon Taarnskov Aabech
Sandet i timeglasset er ved at rinde ud for den danske industri.
Om lidt over to år skal alle virksomheder, der pakker sine produkter i emballage eller importerer emballerede produkter, selv organisere eller betale for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald.
Men de specifikke regler for EU-direktivets implementering i Danmark er stadig ved at blive diskuteret i Miljøstyrelsen, og der er stadig mange løse ender.
Derfor er ”producentansvar på emballage” på dagsordenen, når miljøpolitisk chef i Plastindustrien og moderator ved konferencen, Christina Busk, inviterer eksperter og virksomhedsrepræsentanter til at få et overblik over den seneste lovgivning og de mulige sorteringsteknologier i begyndelsen af november på FoodTech-messen i Herning.
- For mange virksomheder er det en stor udfordring at finde de rigtige mængder af genanvendt plast i den rigtige kvalitet. Derfor vil konferencen være relevant for mange, siger Christina Busk.
Det udvidede producentansvar for emballage kommer som følge af EU’s reviderede emballagedirektiv og affaldsdirektiv fra 2018 og mange virksomheder står fortsat på bar bund i forhold til at håndtere kravene fra 1. januar 2025.
- Der er ikke nogen, der har det fulde billede af rammerne for udrulningen af producentansvaret i 2025, men derfor er det stadigvæk enormt vigtigt for aktørerne at få den seneste information for at kunne forberede sig bedst muligt, siger moderatoren.
Udvidet producentansvar for emballage
- Med det udvidede producentansvar på emballage bliver påfylder og importør af fyldt emballage gjort finansielt og praktisk ansvarlige for indsamling og genanvendelse af deres emballageaffald. Formålet er at højne genanvendelsen af emballageaffaldet og skabe incitament til cirkulært design ved arbejde efter ”forurener-betaler-princippet”.
- Det er afgørende, at producenterne har praktisk ansvar for sortering og genanvendelse af emballageaffaldet, samt indflydelse på indsamlingen, så det kan målrettes deres produktion med genanvendte råstoffer.
- Virksomhederne kan enten vælge at indgå i en kollektivordning, hvor de betaler for fælles affaldshåndtering efter markedsførte mængder, eller etablerer et individuelt system.
- 41.000 danske virksomheder vurderes at blive omfattet af det udvidede producentansvar og den årlige regning, som producenterne skal betale, forventes at løbe op i mindst 2,3 milliarder kroner.
- Genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald skal hæves til 55 procent i 2025, 60 procent i 2030 og 65 procent i 2035. I 2017 var genanvendelsesprocenten i Danmark på 46 procent.
- Senest med udgangen af 2024 skal der være oprettet obligatoriske ordninger for producentansvar for alle former for emballage.
Kilde: Dansk Industri
Bliver ekstremt svært
Det udvidede producentansvar for emballage betyder, at man som virksomhed bliver pålagt at arrangere og betale for indsamling og genanvendelse af egne emballager, når disse bliver til affald.
- Hvis en virksomhed producerer mere end 8 tons emballage om året, er der store fordele ved at designe sin emballage, så den kan genanvendes. Hvis man ikke kan, skal man betale et større beløb for varetagelse af producentansvaret. Det vil sige, at der skal skabes et økonomisk incitament for at forbedre sit design, når dette element skal diskuteres og fastlægges, forklarer Christina Busk.
Men det ligner en næsten umulig opgave at hæve genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald til 55 pct. i 2025, 60 pct. i 2030 og 65 pct. i 2035, siger Søren Rahbæk Østergaard, der er seniorspecialist inden for plast og emballage ved Teknologisk Institut:
- Vi sidder på en brændende platform af reel uvidenhed – men der er ikke tale om dovenskab. Man er simpelthen bare ikke blevet enige om, hvordan reglerne skal lyde. Det er en umulig situation vi er i. Jeg kan godt forstå, at de fleste virksomheder er forvirrede om reglerne, siger Søren Rahbæk Østergaard og fortsætter:
-Vi har kendt til principperne for direktivet i flere år, men systemerne, der skal løse problemerne, er endnu ikke sat i værk. Foreningen VANA som de fleste støtter op omkring, har først for et halvt år siden ansat sin direktør. Og de første medarbejdere har først sat sig i kontorstolen efter sommerferien, så de har naturligvis også meget arbejde foran sig.
Danmark er bagud
Ifølge seniorspecialisten er et andet problem, at Danmark sammen med Slovenien er de eneste lande i EU, der ikke har haft en producentansvarsordning inden EU-direktivet blev vedtaget.
Eksempelvis har Tyskland haft en ordning siden 90-erne. Men det er dog ikke ensbetydende med, at man på den anden side af grænsen er 100 procent forberedt på det nye emballagedirektiv.
- Alle EU-lande skal forbedre sig markant. De andre lande har også udfordringer, men de har en grundstruktur de kan bygge videre på. Vi skal principielt set starte fra bunden af.
Både Christina Busk og Søren Rahbæk Østergaard råder derfor alle fødevareproducenter til at undersøge sine emballager.
- Jeg ville finde ud af, hvilke materialer emballagen i den givne virksomhed består af, og om de er designet til genanvendelse, siger Christina Busk.
Langt de fleste fødevareproducenter bør gå ud og finde nogle monoplastløsninger, tilføjer Søren Rahbæk Østergaard.
Mini-konferencen "Plastemballage - nu og i fremtiden" finder sted tirsdag 1. november fra 12:30 til 16:00 i Hal M ved FoodTech-messen i MCH Messecenter Herning.
Artiklen er en del af temaet FoodTech 2022.
