23948sdkhjf

Mindre hjemmearbejde giver omsætningsfald hos Rias

Rias offentliggjorde tirsdag periodemeddelelse for første kvartal 2021/2022.

Plastproducenten nævner ingen konkrete tal for kvartalet, men konstaterer, at omsætningen ligger over det budgetterede, men dog under sidste års omsætning. Bedst er det gået i industrisegmentet, hvor omsætningen er på niveau med sidste år.

- Dermed bekræftes den overordnede trend med, at der er travlt inden for industriområdet. Denne udvikling dækker over store forskelle inden for efterspørgslen fra forskellige brancher, hvor blandt andet detailhandlen stadig har været hårdt ramt. Dette har haft en fortsat negativ effekt på salget af de produkter, der normalt afsættes inden for dette område, skriver Rias.

Rias’ leverancer til byggebranchen er derimod faldet.

- Sidste års tal var positiv influeret af, at mange arbejdede hjemmefra og dermed brugte flere penge på indretning af hus og hjem. Dette har i mindre omfang været tilfældet i år. De kraftigt stigende priser generelt inden for byggeområdet har ført til udskydning af flere projekter blandt andet som følge af dårlig projektøkonomi. Dette har påvirket omsætningen på projektmarkedet i negativ retning.

På grund af den lavere omsætning generelt er indtjeningen også faldet, men også den ligger over det budgetterede. Her har også den kaotiske råvaresituation spillet ind.

- Alle områder har været påvirket af de kraftigt stigende priser på såvel råvarer som transportområdet. Overordnet set har det har været svært at implementere alle prisstigningerne tidsnært som følge af indgåede kontrakter. Forsinkede leverancer har ligeledes givet store udfordringer, skriver Rias.

På baggrund af udviklingen i første kvartal fastholder Rias forventningerne til hele 2021/2022. Her kalkulerer man med et ebit-resultat på 13–15 millioner kroner.

Læs mere om: Rias
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266