Brandskum bruges oftest i olie- eller kemikaliebrande. Som for eksempel en kæmpe kemikaliebrand i Malmø i 2007, hvor brandfolk måtte bruge store mængder brandskum for at slukke branden efter en eksplosion i Aarhus Karlshams kemikalielager. Firmaet producerer vegetabilsk olie. Indtil for små 20 år siden var brandskum fyldt med det giftige stof PFOS. Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/Ritzau Scanpix

Det kan give forhøjet kolestoroltal, lavere fødselsvægt, risiko for abort, lever- og nyresygdomme og i værste tilfælde kræft. Giftigt brandskum, indeholdende stoffet PFAS, kan ligge i jorden ved industrivirksomheder, brandskoler, flyvepladser, militæranlæg og lignende steder over hele landet.

Det har allerede forgiftet børn og voksne i Korsør, som spiste oksekød fra køer, som græssede nær en brandskole.

"En miljøskandale", der netop nu udfolder sig i regioner og kommuner over hele landet, kalder Philippe Grandjean, professor i klinisk farmakologi, farmaci og miljømedicin ved Syddansk Universitet, forureningssagen fra Korsør.

For siden sagen kom frem i december 2020 er den kun blevet større og større. Og kommunerne har hverken viden, ressourcer eller penge til at håndtere forureningen, siger han.

- Det her er kompliceret kemi og så står kommunerne med deres gode vilje og begrænsede ressourcer. De vil måske gerne håndtere det her, men de mangler penge og viden. Der er helt sikkert mindst en snes øvelsespladser, hvor der er brugt store mængder brandskum, og de skal alle undersøges til bunds, så man ved, hvor meget forurenet jord, der skal fjernes, siger Philippe Grandjean, der er en af verdens førende forskere indenfor PFAS-forurening.

Et nyttigt, giftigt stof

Men hvordan kunne det gå så galt, at mennesker blev forgiftet, og at alle landets regioner og mange kommuner nu undersøger, om de har lignende forgiftninger i deres område? Synderen hedder PFAS og fandtes indtil for knap 20 år siden i mange produkter som kosmetik, tekstiler, imprægnering og brandskum.

I 2006 blev PFAS forbudt i EU og i 2014 var brugen af stoffet i brandskum udfaset i Danmark. Men da stoffet ikke er nedbrydeligt, ligger det den dag i dag stadig i jorden omkring flyvepladser, brandskoler, militæranlæg og andre steder i Danmark, hvor man har holdt brandslukningsøvelser.

- PFAS, også kaldet fluorstoffer, er nogle utrolige nyttige industrikemikalier, som blandt andet bruges til skumslukning. Fluorstoffer er meget stabile, de nedbrydes ikke i kroppen eller miljøet, men ophobes til gengæld. Så selvom der er nogle få dråber PFAS i vandet over et år, så udskiller man vandet fra kroppen, men fluorstofferne bliver i kroppen. Og tilsvarende PFAS fra skumslukning hober sig op, forklarer Philippe Grandjean.

Og det var præcis, hvad der skete på brandskolen i Korsør. Man holdt op med at bruge PFAS-baseret brandskum i 2001, men stofferne blev liggende i jorden og blev med regnvandet skyllet ud på en nærliggende mark, hvor køer fra en lokal kogræsserforening gik.

Gennem de sidste 15 år har kogræsserforenings medlemmer spist kød fra de forgiftede køer og kalve. Danmarks Teknisk Universitet har påvist, at bare ét gram kød fra de forgiftede kalve fra marken indeholdt 156 til 230 nanogram PFAS, hvilket vil udgøre ”en væsentlig sundhedsskadelig risiko” at spise.

Det overstiger altså langt grænseværdierne fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, som fastslår, at en person maks. må indtage 13 nanogram PFAS pr. kg. legemsvægt pr. dag. For en person på 70 kg svarer det til 910 nanogram PFAS pr. dag.

Prøver ventede i otte måneder

De første prøveresultater, som viste alarmerende høje niveauer af PFAS i vandet ved brandskolen i Korsør, blev foretaget i marts 2020. Målingerne viste en koncentration af PFAS på 2800 ng/L, hvilket er 4300 gange højere end de tilladte 0,65 ng/L, som er miljømyndighedernes maksgrænse.

Når forureningen af vandet er gået under radaren i så mange år, skyldes det ifølge professor Philippe Grandjean, at de grænseværdier, som Miljøstyrelsen har opereret med, ikke har været skrappe nok.

- Man har ikke kontrolleret det her tæt nok og man har brugt analysemetoder med for høj grænseværdi. Man har undersøgt grundvand og sikkert også kommunevand og konstateret: Det her er under grænseværdien, så det er ikke noget problem. Og det er altså problematisk, for de har helt sikkert brugt en analysemetode, som ikke duer til de lave værdier, vi stiler mod nu. Og de er først for nyligt begyndt at tænke på jordforurening, så de har ikke fået opdateret grænseværdien, forklarer Philippe Grandjean.

Artiklen er en del af temaet PFOS-skandalen.