23948sdkhjf

Tiden vil vise, om det virker: Poser i blåt genbrugsplast nyt våben i kamp mod maddiker

- Det ser rigtig fornuftigt ud.

Sådan siger sektionsleder Flemming Christensen, Thisted Kommune, efter at 1000 husstande i kommunen har sagt ”ja” til at lægge både bioaffald og affaldsspand til et forsøg, der hen over sommeren skal vise, om blå poser i genbrugsplast er det, der skal til for at holde bioaffaldet fri for maddiker, indtil renovationsfolkene henter det.

Forsøget startede 1. juni. Det er kommet i stand i erkendelse af, at de brune papirsposer, som bruges til bioaffald hos de øvrige husstande, der i øjeblikket kildesorterer deres husholdningsaffald i bioaffald og restaffald, i flere tilfælde har tiltrukket maddiker i massevis.

- En stor del af poserne til forsøget var væk på få dage, siger Flemming Christensen, som tager interessen som udtryk for, at folk gerne vil prøve noget nyt.

Det skal de nu i de kommende tre måneder. Når forsøget er slut med udgangen af august, skal de deltagende husstande deltage i en evaluering, som skal give et billede af effekten af poserne i forhold til forekomsten af maddiker i bioaffaldet.

- Evalueringen sker på baggrund af et spørgeskema, så vi har nok resultatet til september, siger Flemming Christensen.

På baggrund af evalueringen skal det besluttes, om de brune papirsposer til bioaffald erstattes af poser i blåt genbrugsplast.

- Den beslutning er politisk, men evalueringen er også vigtig i forhold til det forestående arbejde med at brede ordningen med kildesortering ud til samtlige husstande i kommunen, siger Flemming Christensen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084