23948sdkhjf

Avl på emballage forhindrer genanvendelse af plast

Den sammensatte plast er ikke overraskende den største forhindring, når nye kunder ringe til Stig Nielsen, der ejer genanvendelsesvirksomheden Genplast i Farsø. Han oplever igen og igen at producenternes design modarbejder ønsket om genanvendelse. Regionerne - hospitalerne - er et godt eksempel, siger Stig Nielsen.

- Hospitalerne har et stort ønske om at genanvende deres plast. Men jeg har så mange eksempler på, at 75 procent af den plast, der smides ud på hospitalerne, slet ikke kan genanvendes, fordi emballagen er sat sammen af plasttyper, man ikke kan genanvende. Først når hospitalerne får tvunget leverandørerne til at levere produkter i monomaterialer, der kan genanvendes en-til-en, får vi et gennembrud her. Der er mange parametre, der spiller ind.

- Mit råd til hospitalerne er typisk, at de skal starte på den korte bane. Gå til indkøbsforeningen. Lav om på kravene til leverandøren. Start med den emballage, der KAN genanvendes. Og smid resten til afbrænding, siger Stig Nielsen og sender bolden videre til producenterne af emballage.

- De ved det godt, producenterne. Men de vil lave den stærkeste, det bedste, det billigste og den tyndeste emballage. Man har avlet på indpakningen for at undgå madspild. Men det bevirker blot, at vi ikke kan genanvende, siger Stig Nielsen og supplerer:

- Vi skal tilbage til designet. Det er det, der gør vores arbejde muligt eller umuligt. Plastindustrien så helt rigtigt, da man udarbejdede Designguiden, som guider plastproducenterne på rette vej mod genanvendelse, siger Stig Nielsen og retter roserne direkte mod én kvinde.

- Plastindustriens miljøchef Christina Busk har været en ildsjæl. Det er virkelig et fremragende arbejde, hun har begået, siger Stig Nielsen.

Stig Nielsen har mange holdninger til genanvendelse. Blandt andet til den husstandsindsamlede plast, som mange kommuner slås med, men som Vesthimmerlands Kommune har succes med at samle ind.

- Det virker nogle gange som om, man ikke har ret stor tillid til, at borgerne kan klare opgaven. Men det er ikke ret vanskeligt: Hård plast og blød plast skal behandles forskelligt. Så skil det ad allerede i husholdningen. Det er nemt at kende forskel - den bløde plast kan man stikke en tommelfinger igennem - og gevinsten er stor, for skiller man plasten ad i fraktioner allerede hos borgeren, er opgaven nemmere for kommunerne. Vesthimmerlands kommune gør det. Hvorfor gør alle kommuner ikke som dem?, spørger Stig Nielsen retorisk og kommer et argument fra 80'erne, hvor han var bosat i Schweiz.

- Det er 30 år siden. Vi havde syv skraldespande. Restaffaldet kostede - for borgeren - tre schweizerfranc pr. kilo at komme af med. Jeg kan love dig for, at folk kunne finde ud af at sortere. Og jeg synes faktisk, det er rimeligt nok, at man gør borgerne ansvarlige for eget affald, siger han.

Genplast har for nylig ændret status fra enkeltmandsvirksomhed til A/S og udvider i disse år stort. Læs historierne her og her.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.166