23948sdkhjf

Plastindustrien støtter 64 forslag om mindre affald

Grønne organisationers forslag matcher godt med det, som Plastindustrien taler for

Brancheforeningen Plastindustrien er helt med på seks organisationers forslag til mindre affald.

Flere grønne organisationer, kommunernes affaldsorganisation Cirkulær og ingeniørforeningen IDA fremsatte forleden 64 forslag til affaldsforebyggelse og cirkularitet.

De seks organisationer skriver, at "Danmark lever over evne. Vores materialeforbrug er tre gange højere end vores planet kan holde til." Derfor peger de på, at "tiden er inde til, at Danmark får en ambitiøs strategi for cirkulær økonomi med stærk fokus på affaldsforebyggelse."

Plastindustrien hilser udspillet velkommen og skriver, at det flugter godt med flere af de forslag, som Plastindustrien har indsendt til en kommende national plan for cirkulær økonomi.

- Vi er glade for, at der i kataloget er et stærkt fokus på cirkularitet og affaldsforebyggelse og ikke kun på bestemte materialer. Vi har i lang tid advaret mod skævvridende politik, hvor man erstatter for eksempel plast med andre materialer og bare flytter ressourceproblemerne uden at løse dem. Det er derfor positivt, at flere organisationer nu taler for helhedsorienterede løsninger og fælles spilleregler på tværs af materialetyper, siger Christina Busk. Hun er miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

- Vi skal ikke alene genanvende mere. Vi skal først og fremmest undgå affald og reducere materialeforbruget. Det er glædeligt at se, at det budskab nu får mere fodfæste. Mange af forslagene i kataloget matcher det, vi selv har arbejdet for i flere år, blandt andet gennem vores designguide, siger Christina Busk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062