23948sdkhjf

Efter massivt pres: Det kan være slut med at fyre for gråspurvene

Ny aftale vil fjerne regler, som tidligere har stoppet muligheden for at udnytte overskudsvarme fra industrien

Opdateret: Aftalen er indgået fredag. Bag aftalen står et stort flertal i Folketinget bestående af regeringen, SF, Liberal Alliance, Enhedslisten, Radikale Venstre, Konservativt Folkeparti og Alternativet.

Hvorfor fyre for gråspurvene, når man kan opvarme folks hjem i stedet?

Det er logikken bag en ny aftale indgået af et stort flertal på Christiansborg, som bliver meldt ud fredag formiddag.

Det erfarer TV2 Østjylland via kilder tæt på forhandlingerne.

TV2 Østjylland har flere gang beskrevet, hvordan industrivirksomheder gerne vil bruge tabt varmeenergi til at producere fjernvarme.

Flere industrivirksomheder i plastbranchen leverer allerede i dag overskudsvarme, for eksempel Unika Danmark, der leverer varme til lokalområdet via Ans Fjernvarmeselskab.

Både virksomheden Makeen Energy ved Randers, som genbruger plast, og De Danske Gærfabrikker i Grenaa vil gerne levere deres overskudsvarme til Grenaa Varmeværk.

I Grenaa er der under 100 meter mellem fabrikken og varmeværket, og de to parter har længe råbt op om, at en bureaukratisk regel ifølge dem har sat en stopper for deres varme-samarbejde.

Det kan måske blive ændret med den aftale, som bliver ifølge TV2 Østjyllands kilder bliver offentliggjort fredag formiddag.

I Grenaa har det været meningen, at overskudsvarmen fra De Danske Gærfabrikker skulle erstatte en stor del af den træflis, som lige nu bliver fragtet i lastbiler til varmeværket og fyret af, så der kan komme varme i folks hjem.

Den udlægning har Grenaa Varmeværk og deres brancheforening hele tiden været imod.

De har gerne villet medregne den nuværende udgift til træflis i regnestykket, hvilket ikke har været muligt.

Professor i energiplanlægning fra Aalborg Universitet Henrik Lund har tidligere kritiseret prisloftet.

- Vi har et stort uudnyttet potentiale i overskudsvarme i Danmark nu, og det bliver kun større i fremtiden med for eksempel flere datacentre, der også producerer overskudsvarme, som kunne bruges som fjernvarme, sagde Henrik Lund i januar sidste år.

Ifølge ham blev prisloftet indført for at beskytte mod såkaldt falsk overskudsvarme. Fordi der ikke er afgifter på overskudsvarme fra industrien, mens der er afgifter på varmeværkets produktion, har myndighederne frygtet, at nogle virksomheder alene ville producere ting for at skabe overskudsvarme og undgå afgifter.

- Men mig bekendt har der aldrig været et eksempel på det, og på den måde bekæmper prisloftet et problem, som ikke findes. Samtidig forhindrer det nogle steder brugen af overskudsvarme, som reelt kunne gøre det billigere og mere grønt for forbrugerne at få fjernvarme, lød det fra professoren.

Varmeværket har tidligere fortalt, at et såkaldt prisloft har sat en stopper for den idé, fordi prisen for den varme ville være minimalt højere, end hvis varmeværket opsatte flere solceller eller andre former for vedvarende energi.

Den nye aftale skal angiveligt skabe en højere grad af fleksibilitet og fjerne nogle af de tidligere barrierer.

Hvilke barrierer, som den nye aftale skal fjerne, er endnu uvist, indtil det senere fredag formiddag bliver meldt officielt ud.

Dansk Fjernvarme oplyste for et år siden, at der dengang var fire konkrete projekter i Østjylland, hvor det såkaldte prisloft satte en foreløbig stopper for at udnytte overskudsvarme.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097