23948sdkhjf

Forskere: Det er vigtigt at reducere forbrug og tænke genbrug før genanvendelse

Skab produkter, der holder længere inden man ser på genanvendelse. Sådan skriver lektor Kristian Syberg fra Roskilde Universitet sammen med en række internationale forskere i det videnskabelige tidsskrift Science

Det er vigtigere at få reduceret forbruget af plast og skabe produkter, der holder længere, end at se på genanvendelse, hvis vi skal problemet med plastforurening til livs. Det skriver lektor Kristian Syberg fra Roskilde Universitet sammen med en række internationale forskere i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science forud for fjerde forhandlingsrunde af den kommende FN-traktat i slutningen af april i Ottawa, Canada.

Indlægget er bragt i det videnskabelige tidsskrift Science, hvori forskerne anbefaler et andet fokus for løsningerne end hidtil, hvor meget af indsatsen har handlet om genanvendelse.

Lektor Kristian Syberg fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet er en af forfatterne:

- Hvis vi kun fokuserer på genanvendelse, har historien vist, at det ikke er tilstrækkeligt, og så får vi ikke de løsninger, der skal til at for at løse problemet med plastikforurening. Vi bliver nødt til at tænke på, hvordan vi reducerer vores brug af unødvendig plastik. Vi bliver nødt til at kigge på, hvordan vi laver produkter, der holder længere, og hvordan vi kan genbruge dem. Først derefter skal vi se på at genanvende det, siger Kristian Syberg i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at samfundet er nødt til at tænke mere holistisk og at en cirkulær økonomi kan være inspireret af 'affaldshierarkiet':

1. Skab ikke mere affald.
2. Lav produkter, der holder længere og kan genbruges.
3. Genanvendelse af materiale, hvor materialet knuses og smeltes om til noget nyt.

Forskerne bag teksten er alle en del af Scientists’ Coalition for an Effective Plastics Treaty, der er et globalt netværk af mere end 300 videnskabelige og tekniske eksperter fra mere end 50 lande.

Den danske brancheforening Plastindustrien udgav i efteråret 3.udgave af Designguiden, hvor afsnittet om genbrug er udvidet markant. Det er blandt andet udvidet med helt nye designkriterier og anbefalinger ligesom det indeholder nye cases fra Ellen McArthur Foundation.

Designguiden skal sikre, at endnu mere plast bliver genbrugt eller genanvendt og er gennem årene udarbejdet i et samarbejde med nogle af de største virksomheder fra plast- og fødevareindustrien, DTU, NGO'er, politikere, m.fl.

Guiden kan downloades her. I december blev en engelsk version frigivet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.16