23948sdkhjf

Har investeret 50 millioner kroner: Mekoprint tager stor udvidelse i brug

Den danske industrikoncern Mekoprint udvider endnu engang fabrikken i Mechanics-divisionen i Aalborg og investerer i fuldautomatisk produktionsudstyr

Væksten fortsætter hos den nordjyske industrikoncern Mekoprint, der blandt andet har en division til lav- og højtryksstøbning af kabler og ledninger samt foliebearbejdning. Mekoprint har netop taget en ny fabrikshal på 2.400 kvadratmeter og nyt fuldautomatisk produktionsudstyr i brug på virksomhedens fabrik i Aalborg Øst, hvor Mechanics-divisionen hører til.

Investeringerne på over 50 millioner kroner er foretaget for at imødekomme den store efterspørgsel fra prototype og mellemvolumen pladeproduktion til højvolumen-kunder med coil-baseret produktion, der er optimal fra typisk 10.000 metalemner per år.

- Vi oplever markant vækst hos mange af vores store kunder – især indenfor greentech og automatisering - og vi skal selvfølgelig kunne følge med efterspørgslen. Vi er i forvejen blandt de største leverandører af metalprodukter i Danmark, og investeringerne i produktionsapparatet sikrer, at vi udbygger vores position og bliver en af de allermest konkurrencedygtige samarbejdspartnere på markedet, siger divisionsdirektør Søren Holmboe fra Mekoprint Mechanics.

Mekoprints produktion af foliebearbejdning, der indebærer værktøjsstans, prægning og imprægningering af folie og plast - ligger i Støvring ligesom produktionen af folietastaturer, der har været én af virksomhedens spidskompetencer gennem de seneste 35 år.

Fabrikken i Aalborg blev tidligere udvidet med 2.000 kvadratmeter i 2018, og med den seneste udvidelse er det samlede fabriksareal nu på over 19.000 kvadratmeter. Mechanics-divisionen består derudover af to fabrikker i henholdsvis Hornslet på Djursland og i Polen. I Polen har man også plaststøbefabrik, der støber kabler og ledninger.

De betydelige investeringer på fabrikken i Aalborg er et resultat af Mekoprints langsigtede og ambitiøse investeringsstrategi. Koncernen har gennem flere år foretaget store investeringer i maskiner og fabrikker, og bag strategien ligger målsætningen om en førende fuldautomatisk teknologipark og flest mulige processer in-house.

- Det er en stor fordel for vores kunder, at vi samler flere processer under ét tag, og vi har et mål om i endnu højere grad at blive valgt som totalleverandør. Vi har et højt automatiseret produktionsapparat og meget erfarne medarbejdere, der kan levere høj kvalitet i alle dele af processen. Vi færdigproducerer for eksempel kundernes metalemner ved at foretage den ønskede overfladebehandling inklusive anodisering, pulver- og vådlakering samt slutmontering med betjeningsløsning og kabler (af plast -red.)efter behov i Danmark eller Polen. Der er ikke mange i hele Nordeuropa, der kan alt det, vi kan, siger Mekoprints administrerende direktør Anders Kold.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075