Da hun blev ansat for 18 år siden, havde hun ikke forestillet sig, at hun knap to årtier senere skulle sætte sig i rollen som medindehaver af Nortec-Cannon.
Men nu er det faktum: Agnete Bach har sammen med partneren Patrick Hovmand købt maskinleverandør-virksomheden fra Humlebæk, der leverer maskiner og service af produktionsudstyr til plastindustrien, med særligt fokus på udstyr til forarbejdning af polyurethan.. Hver ejer de fra i dag tirsdag den 1.juli 50 procent.