23948sdkhjf

Efter kritik: Nu bliver en del af PVC'en sendt til genanvendelse i Holland

Det er ikke velset at sende trapezplader af PVC til nedgravning; en manøvre det fælleskommunale affaldsselskab Affald Plus tidligere har fået kritik for.

Nu oplyser Affald Plus, at man fremover vil sende indsamlede trapezplader fra syv genbrugsstationer til genanvendelse hos hollandske Van Werven, hvor de knuses til granulat og indgår i produktionen af nye trapezplader. Det sker fra den 1. februar, oplyser selskabet i en meddelelse.
På de øvrige 12 genbrugspladser hos Affald Plus vil trapezpladerne dog fortsat skulle indleveres til "nedgravning".

Tidligere har PVC Informationsrådet beskæftiget sig med problematikken. Det var nemlig en borgerhenvendelse sidste år, der satte skub i sagen, da borgeren undrede sig over, at han på sin lokale genbrugsstation skulle aflevere trapezpladerne til nedgravning, når han på nettet kunne læse, at PVC kan genanvendes.

Herefter gik PVC Informationsrådet i brechen for at slå på tromme for genanvendelse af PVC og kaldte ordningen som værende "i strid med Affaldsbekendtgørelsen".

Tidligere har Affald Plus ikke haft held med at finde en aftager til trapezpladerne, fordi "pladerne indeholder zink og dermed forurener den øvrige PVC." Men nu ser det altså ud til at være lykkedes.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109