23948sdkhjf

DEBAT: "Når der udstedes bøder på spinkelt grundlag, finder vi det nødvendigt at reagere"

PVC Informationsrådet skriver åbent brev til Forbrugerombudsmanden

Kære Christina Toftegaard Nielsen.

I PVC Informationsrådet har vi sammenlagt beskæftiget os professionelt med PVC-problematikken i omtrent 40 år. Med afsæt i denne erfaring ønsker vi med dette brev at påpege flere problematiske aspekter ved den politianmeldelse, som har ledt til bøde for virksomheden Liewood A/S politianmeldt virksomheden med en stor bøde som konsekvens, fordi den ifølge din vurdering overtræder markedsføringsloven. Virksomheden har markedsført nogle af sine PVC-produkter som miljøvenlige. Det finder du kriminelt, da du mener PVC er miljøskadeligt.

Vi er for så vidt enige med dig i, at PVC ikke i sig selv kan karakteriseres som decideret miljøvenligt. Dette gælder dog for langt, langt de fleste materialer og produkter, der markedsføres i dag. Ærindet med dette brev er da heller ikke at anprise PVC. Det er ene og alene at påpege, at konsekvensen af bøden der er udstedt, faktisk kan vise sig at blive uoverskuelig. For en ting er, at PVC i folkemunde opfattes som miljøskadeligt. Noget helt andet er, når en statslig myndighed dømmer et materiale som miljøskadeligt uden tilnærmelsesvis at fremføre dokumentation herfor.

Når man miljøvurderer et produkt, der er produceret i et bestemt materiale, er der mange forhold der skal tages i betragtning. Hvor stammer råvaren fra? Hvad er energiforbruget forbundet med produktionen? Hvor lang tid holder det, indtil det bliver til affald? Hvilke tilsætningsstoffer er anvendt? Kan det indsamles til genanvendelse?

Når det gælder PVC, har holdningen blandt folkemunde ikke ændret sig siden 1980’erne, hvor der vitterligt var problemer knyttet til plasttypens produktion, brug og bortskaffelse. Siden er der sket en så positiv miljøudvikling i Europa, at det gamle paradigme ikke længere er gyldigt. Før var der udslip af dioxiner ved produktion og bortskaffelse og tilsætningsstoffer var miljøskadelige ftalater og tungmetaller. I dag er Europas PVC-industri ifølge FN en rollemodel for andre plastindustrier og en frontløber for den cirkulære økonomi ifølge EU-Kommissionen.

I pressemeddelelsen af 5. december 2022 fremgår det, at din vurdering bygger på Miljøstyrelsens rapport Kortlægning af PVC i Danmark 2018, hvor vi i øvrigt selv deltog i følgegruppen. Ordet miljøskadelig nævnes ikke i rapporten. Tværtimod opremses nogle af de ovenfor anførte miljøforbedringer, der er sket de seneste årtier. At benytte denne rapport som dokumentation for at PVC skulle være miljøskadeligt må bero på en fordomsfuld læsning, hvor man bevidst leder efter evidens for at bekræfte sin hypotese.

Hvis man fulgte din fremgangsmåde til dørs, vil det få uoverskuelige konsekvenser. Sagen er nemlig, at siden internettets start har det til overflod været fyldt med udokumenterede påstande om PVC, plast og miljø. Hvis alle disse påstande minutiøst skulle gennemgås ud fra samme principper, som du har politianmeldt Liewood A/S på, skulle rigtig mange danske virksomheder kriminaliseres for vildledende markedsføring.

Grundet PVC’ens dårlige ry fristes mange virksomheder i dag til anprise produkter ved at kalde dem miljøvenlige, blot fordi de er “PVC-fri”. I de fleste tilfælde får forbrugeren ikke oplyst hvad dette PVC-fri materiale er. Som antydet ovenfor er den moderne PVC ikke automatisk hverken værre eller bedre, når det gælder miljøpåvirkning. Dette dokumenteres i mange LCA’er.

Vi vil gerne understrege, at vi i mange år har levet med, at PVC har det ry, som det har, og at mange virksomheder anpriser deres produkter, med afsæt i hvad de ikke består af. Men når der ligefrem udstedes bøder på så spinkelt et grundlag, som vi ser her, har vi fundet det nødvendigt at reagere.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nu begynder forhandlingerne om bindende aftale for verdens plastikaffald
Terma slår omsætningsrekord på ny
Her er vinderen af Plastprisen 2023
Billedgalleri fra Plastdagen
Carmo og Krebs & Co vil skubbe 3D-print ud på fabriksgulvet
Carmo tjener en million kroner mere på bundlinjen
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109