23948sdkhjf

Ny aftale: Panelproducent vil aftage 1.000 tons kunstgræsfibre fra Re-Match

Når Re-Match skiller en kunstgræsbane ad, bliver fraktionerne solgt til genanvendelse i industrien - og nu også til interiør. 

Herningvirksomheden har nemlig indgået aftale med Fog & Venø omkring salg af genanvendte kunstgræsfibre til anvendelse i deres produktion af akustikpanelerne, Recycled Turf Panels. Det oplyser virksomheden i en selskabsmeddelelse.

Aftalen er en direkte konsekvens af et langsigtet arbejde med at skabe højere værdi af de back-end produkter, som virksomheden skaber i forbindelse med sin patenterede og bæredygtige genanvendelse af kunstgræs, forklarer adm. direktør hos Re-Match, Nikolaj Magne Larsen.

- Hos Re-Match er vi særligt stolte over at se fremskridt i vores indsats for at afsøge og skabe nye muligheder for de back-end produkter, som er resultatet af vores genanvendelse af kunstgræs. Vi ser dette som et vigtigt skridt, der bekræfter os i, at vores forretningsmodel har et stort potentiale. Derudover finder vi det særlig positivt at kunne lave et samarbejde med en lokal virksomhed, som også har ambitioner om at skabe en mere bæredygtig verden, siger han.

Produktet har været testet i et stykke tid, hvor kunstgræsfibrene har været afprøvet som et bærende element i den filt, der er monteret på bagsiden af akustikpanelerne.

Et af Fog & Venøs klare strategier har været at levere højkvalitetsprodukter med minimalt aftryk på miljøet.  Det har de fundet i kunstgræsfibrene.

Handelsaftalen omfatter en hensigtserklæring fra Fog & Venø om køb af 1.000 tons genanvendte kunstgræsfibre fra Re-Match, hvilket vil medføre en potentiel fordobling af den budgetterede omsætning alene for Herning-fabrikken for regnskabsåret 2023. 

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nu begynder forhandlingerne om bindende aftale for verdens plastikaffald
Terma slår omsætningsrekord på ny
Her er vinderen af Plastprisen 2023
Billedgalleri fra Plastdagen
Carmo og Krebs & Co vil skubbe 3D-print ud på fabriksgulvet
Carmo tjener en million kroner mere på bundlinjen
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.468