23948sdkhjf

Vestas klar med prototype på nye kæmpevinger

Den første af tre 115,5 meter lange prototype-vinger er nu færdigproduceret på Vestas' fabrik i Nakskov. Det oplyser Vestas på sin LinkedIn-profil.

Vingerne skal bruges til en V236-15.0 MW-testmølle.

- Med den første V236-15.0 MW-vinge færdigproduceret, og de resterende to vinger godt på vej, ser vi frem til at installere prototypen i det nationale testcenter i Østerild i Vestjylland i Danmark. Dette er kulminationen på mange måneders dedikeret og hårdt arbejde på Nakskov-fabrikken af kolleger på tværs af den fulde Vestas-værdikæde, siger Tommy Rahbek Nielsen, chief operations officer hos Vestas.

Vestas færdiggjorde allerede sidste år støbeformen til de 115,5 meter lange vinger. Siden da har man produceret en prøvevinge og en testvinge på fabrikken i Nakskov.

Efter planen skal installationen af prototypen i Østerild begynde i løbet af november.

Vestas lancerede sin V236-mølle i begyndelsen af 2021. Den skal efter planen være klar til serieproduktion i 2024.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13