23948sdkhjf

Energi- og produktionsoptimering for en bæredygtig fremtid med Mouldflo

- Vores løsninger tager udgangspunkt i virksomhedens virkelighed og konkrete og individuelle udfordringer på fabriksgulvet, siger global salgschef Anjum Parwaiz

Den danske ingeniør- og produktionsvirksomhed Mouldflo startede som start-up i 2014, og siden har virksomheden arbejdet på at udvikle og sælge kølerelaterede overvågningsløsninger og testudstyr til den danske plastbranche: Teknologier, der optimerer produktionsværdien og energiforbruget, reducerer spild og forbedrer arbejdsgangene.

Virksomheden har ekspertise i produktionsoptimering, og Mouldflo har specialiseret sig i at udvikle og skræddersy løsninger til sprøjtestøbevirksomheder i alle størrelser.

Global salgschef og ingeniør Anjum Parwaiz forklarer:

- Vores løsninger tager udgangspunkt i virksomhedens virkelighed og konkrete og individuelle udfordringer på fabriksgulvet. Desuden tilpasser vi vores produkter for at sikre, at vores kunders specifikke behov altid er opfyldt, siger han.

Optimering og dokumentation

Procesoptimering og nøjagtig dokumentation trin for trin er nøgleord i Mouldflos produktudvikling.

Præcis overvågning af flow, tryk og temperatur i kølekanalerne og kølekredsløbene kræver dybdekendskab til vand, termodynamik og energiprocesser. Og manifold til eksempelvis medicinsk produktion skal kalibreres og valideres inden brug. Det er her, Mouldflo kommer ind i billedet:

Mouldflos Test-Rig er et validerings- og vedligeholdelsesværktøj som kobles til sprøjtestøbeformens kølekaneler og med sine flow, lækage og optimeringstest hurtigt identificerer og advarer om kølekomplikationer, forklarer Anjum Parwaiz.

- Test-Riggen skal blot finde én fejl, tilstopning eller lækage i værktøjsformen inden produktion, så er den tjent hjem. Jeg mener, at alle sprøjtestøbere burde ønske selv sådan en i julegave, siger Anjum Parwaiz.

- Værktøjsforme skal testes, før de tages i brug, og vores Test-Rig kan simulere et produktionssetup og derved sikre kvaliteten og dokumentationen af dine forme, siger han.

Test-Riggen med dens innovative og fremsynede teknologi, der er både praktisk, tidsbesparende og præcis, gør sprøjtestøbefabrikanter til kølekredsløbseksperter, hvor man er i stand til at sikre, at forme altid kører i topform med optimale cyklustider.

Overvågning under produktion

Når forme er testet og manifolder kalibreret, er man klar til at starte produktion. Til realtidsovervågning af produktionen på den enkelte maskine har Mouldflo udviklet Flow Monitoring Systemet. Og med MouldLive modulet har virksomheden realtidsovervågning af kølekanalerne i hele produktionen.

Mouldflos FMS system er et overvågnings- og alarmsystem til at overvåge alle kølekanalerne i en sprøjtestøbeform, alt imens en produktion foregår. Systemet kan kobles på alle sprøjtestøbemaskiner i en produktionshal og digitalt måle og lagre data. Systemet skal blot detektere én fejl på en kølekanel på en maskine, der er ved at være tilstoppet eller har lækage, og en hel produktion kan undgå at blive tabt. Så er den tjent hjem, lyder det fra salgschefen.

- Med MouldLive får man nemt et overblik over alle sprøjtestøbemaskinens kølekredsløb og historikken bag. Dertil kan Mouldflo assistere med dataanalyse på indsamlede data. Dataanalyse som kan bruges til optimering af kølevand på sprøjtestøbemaskinen og dermed reducering af energiforbrug, hvilket jo er yderst relevant med de nuværende energipriser, siger Anjum Parwaiz.

Mød Mouldflo i Hall 1/E53.

Mouldflo

  • Mouldflo er en dansk hi-tech smv-virksomhed, der producerer og sælger procesovervågningssystemer målrettet plastkomponent-industrien.
  • Virksomheden har hovedkontor og produktionsfaciliteter i Søborg, nord for København og tæller otte medarbejdere.
  • Mouldflo blev kåret som Årets Gazelle af Di i 2021.

Artiklen er en del af temaet K2022.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109