23948sdkhjf

Dansk professor får millioner af Novo Nordisk til plastforskning

Professor Daniel Otzen fra Interdisciplinært Nanoscience Center (iNANO) ved Aarhus Universitet har fået 57 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et nyt center ved Aarhus Universitet med navnet “Center for enzymatic deconstruction of thermoset plastics for a sustainable society (En’Zync)”.

Plasten, der består af lange kæder af molekyler, bliver stærkere, når de kædes på kryds og tværs, men de bliver samtidig sværere at nedbryde, og det er løsninger til nedbrydningen, professoren vil forske i.

- Det er alvorligt, at vi ikke kan håndtere den mængde plast, der er i verden i dag, og det er i planetens interesse at få løst plastkrisen. Videnskaben kan bidrage med at finde løsninger, og for mig er det næsten terapeutisk at kunne bidrage til at løse en så stor, global udfordring, siger Daniel Otzen i en pressemeddelelse.

Sammen med kollegaer fra både Danmark og Portugal vil professoren forsøge at finde skånsomme metoder til at nedbryde plast, og det bliver mere end blot et projekt på arbejdet, tror han.

- Centret bliver en game-changer for de deltagende forskeres egne aktiviteter, og vi håber selvfølgelig, at vi kan gøre en væsentlig forskel inden for plastforskning. Vi kommer til at bruge rigtig meget tid på at forstå materialet og finde løsninger. Det er både et meget vigtigt og et meget ambitiøst projekt, og det bliver nærmere en sindstilstand frem for et projekt for os, siger professoren.

I følge Daniel Otzen bliver første skridt på vejen at finde enzymer, der kan nedbryde plast. Enzymer er molekyler, der blandt andet findes i levende mekanismer, hvor de kan skubbe til processer som genopbygning og nedbrydning. Nogle typer af plast har bindinger, som minder om naturlige bindinger, der også findes i for eksempel fedtstoffer og proteiner, og der findes allerede enzymer, der kan nedbryde fedtstoffer og proteiner, og som er udviklet naturligt til at kunne nedbryde visse typer plast. Derfor tror Daniel Otzen på, at enzymerne kan være nøglen.

En’Zync kommer til at udvikle metoder til at lede efter enzymerne, hvor enzymerne bliver fodret med substrater, der minder om plast. Substraterne bliver farvede, når de nedbrydes af enzymer, og de enzymer, som bliver fundet på den måde, bliver udsat for mere og mere plastikagtige substrater, således at forskerne kan være sikre på, at de er værd at satse på.

- Billedligt talt starter vi med at kaste et stort net ud for at fange en masse enzymer. Nogle af enzymerne har måske kun en svag tendens til at kunne nedbryde plastikken, og så indsnævrer vi feltet, indtil vi har de mest effektive plastikædende enzymer tilbage. På den måde vil vi også finde ud af, hvilket potentiale naturen har for at nedbryde enzymer og plastik, forklarer Daniel Otzen.

Når enzymerne er fundet, vil forskerne blive klogere på, hvordan nedbrydningen af plast foregår på molekylært niveau, og hvordan enzymerne binder til plasten. Nedbrydningen vil finde sted både i fysiske forsøg og i simuleringer på computere, for det er nødvendigt med data fra simuleringer for at forstå processen i de fysiske forsøg til bunds.

De 57 millioner kroner, han modtager til “Center for enzymatic deconstruction of thermoset plastics for a sustainable society”, skal dække forskningsprojektet i seks år, og professoren håber på at centrets forskning kan inspirere andre plastforskere til samarbejde.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.093