23948sdkhjf

Plast er afgørende for ambitiøs, grøn omstilling: Hvis dansk mål skal realiseres, mangler vi 270 plastmagere

Det kommer til at have enorme konsekvenser for industrien at fremstille de vindmøller, varmepumper, kompressorer, rør, køle- og ventilationsanlæg, der er en forudsætning for Danmarks grønne omstilling.

Det viser en ny analyse fra Industriens Uddannelser, udarbejdet af COWI.

Hvis Danmark skal leve op til det ambitiøse mål om 70 procent CO2-reduktion frem mod 2030, kræver det flere tusinde nye medarbejdere i industrien. Medarbejdere, som industrien generelt har virkelig vanskeligt ved at tiltrække. I plastbranchen kommer vi helt konkret til at mangle 270 plastmagere.

Generelt viser analysen, at man alene i industrien vil mangle 116.000 årsværk, når de planlagte investeringer i den grønne omstilling realiseres.

Det er især faglærte og ufaglærte medarbejdere, der bliver efterspørgsel på.

Set med plastbranchens øjne vil der være behov for fem procent flere plastmagere end sammenlignet med 2020 og 20 procent flere værktøjsmagere.

Industriens Uddannelsers bud på løsningen er flere korte, målrettede uddannelsesforløb og flere på de tekniske erhvervsuddannelser.

 Det er Plastindustriens uddannelseskonsulent Jo Dietrich enig i:

- Vi ser det som en oplagt anledning til, at vi kan få styrket efter- og videreuddannelsessystemet. I plastbranchen ser vi desuden meget gerne en forenkling af AMU-systemet, så det bliver nemmere for virksomhederne at sende medarbejderne på kursus på små hold, siger Jo Dietrich.

Vi mangler dem allerede

I følge analysen fra COWI, kommer vi til at mangle 270 plastmagere for at kunne indfri klimaambitionen. I forvejen står vi konkret med 20 ledige lærepladser alene på Sjælland, siger Jo Dietrich:

- Vi har brug for at få opkvalificeret og efteruddannet de ufaglærte medarbejdere, vi allerede har i virksomhederne. Og vi vil meget gerne have flere ufaglærte og faglærte udefra. Men da vi er en branche, hvor ikke enhver kan gå ind fra gaden og udføre opgaverne, er det helt afgørende med efteruddannelse. Som COWI skriver: De nye grønne job vil typisk forudsætte teknisk kompetence eller specialviden fra lignende arbejde, siger hun.

Signe Tychsen Philip, underdirektør i DI og næstformand for Industriens Uddannelsers bestyrelse, mener ikke, at vi kan vente på faglærte fra uddannelser, der tager fire år:

- Industrien har travlt, hvis vi skal nå de grønne mål til 2030. Det stiller store krav til uddannelsessystemet. Vi kan ikke nøjes med at vente på, at flere tager en teknisk erhvervsuddannelse på fire år. Derfor må vi også hurtigt etablere korte kvalificeringsforløb til industrien. Disse forløb skal også målrettes unge på kanten, udlændinge og seniorer, siger Der skal investeres 442 mia. kr. i grøn omstilling frem mod 2030, hvis den politiske målsætning om 70 pct. reduktion af CO2-udledning skal realiseres. 

Konkret vil industrien i perioden 2022-2030 få brug for ca. 57.000 årsværk fra faglærte medarbejdere og ca. 32.000 årsværk fra ufaglærte medarbejdere - alene i forhold til de investeringer, der bliver foretaget i grøn omstilling i Danmark. En stor del af de danske industrivirksomheder vil i samme periode opleve stigende efterspørgsel efter grønne løsninger fra andre lande, hvorfor de endelige tal formentlig vil være højere.

Ser man på de grønne investeringer, der er planlagt, tegner projekter inden for havvind sig alene for 208 mia. kr. frem mod 2030. Det betyder, at der inden for disse projekter vil mangle flere end 96.000 årsværk.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094