23948sdkhjf

Nyt netværk vil optimere energiforbrug i plastbranchen

Brancheforeningen Plastindustrien lancerer nu netværket 'Netværk for Energibesparelser'. Det sker på næste torsdag den 9. juni, hvor første møde afholdes hos Grundfos.

Timingen er tydeligvis højaktuel med stigende gas- og elpriser og fokus på virksomhedernes CO2-udledning.

Miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen er tovholder på netværket, og han er meget tilfreds med opbakningen.

- Der er god tilslutning. Vi bliver ca. 30 deltagere, og der er stadig et par pladser tilbage, men vi forventer, at pladserne bliver fyldt op, siger han.

Den første netværksdag afholdes som sagt hos Grundfos, en virksomhed som plastvirksomheder kan få megen inspiration hos, siger Anders Kildegaard Knudsen.

- Grundfos er en super interessant virksomhed, også i sammenhænge med energibesparelser, hvor virksomheden har en sund og innovativ tilgang. Vi skal på rundtur på Grundfos og høre indlæg fra deres eksperter på området, siger Anders Kildegaard Knudsen.

Pumpeproducenten Grundfos er lykkedes med at reducere energiforbruget markant inden for de seneste år på trods af en øget produktion.

Netværk for Energibesparelser

Plastindustriens arbejde med energibesparelser kulminerede sidste år med kataloget: Energibesparelser i den danske plastbranche og konferencen: Den energieffektive Plastindustri. Her blev ideen til et nyt Netværk for Energibesparelser sparket i gang.

Kilde: Plast.dk

Energiteknologer

På dagen vil man også kunne høre mere om Plastindustriens nye samarbejde med Energiteknolog-uddannelsen, hvor studerende kan hjælpe virksomheder på vej med at udpege energibesparelser. Hertil vil energiteknolog Steffen Sehested holde oplæg.

Det fulde program kan ses her.

Tilmelding er gratis og forbeholdt medlemmer af Plastindustrien. Andre interesserede kan kontakte Anders K. Knudsen (akk@plast.dk / 2489 3480).

Det første møde afholdes hos Grundfos i Bjerringbro torsdag den 9. juni kl. 9.30 – 15.00.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.157