POLYMER26 - teknisk konference om cirkulær polymerøkonomi i praksis
Skalering er den store udfordring, de fleste virksomheder kæmper med, når det kommer til cirkulær økonomi. Men på POLYMER26 den 4. november i Aarhus møder du virksomheder, der allerede har gjort det.
Den 4. november 2026 samler POLYMER26 hele polymerværdikæden - fra råmaterialer, design og produktion til indsamling, sortering og genanvendelse - til en teknisk konference med fokus på cirkulær plastøkonomi i industriel skala.
I år byder POLYMER26 velkommen til en række førende europæiske virksomheder, der allerede har opskaleret deres løsninger. Blandt talerne er:
- Amcor (UK) - fødevareemballage produceret af genanvendt plast i industriel skala
- Ambu (DK) - cirkulær design og take-back af medicinsk udstyr
- ARCUS Greencycling Technologies (DE) - pyrolyse af blandet plastaffald
- BioBTX (NL) - omdannelse af plastaffald til aromater i industriskala
- Van Werven Plastic Recycling (NL) & Ragn-Sells Denmark (DK) - skalering og lovgivning inden for genanvendelse af hård plast
- Interzero (DE) - strategiske partnerskaber til at lukke PPWR-gabet mellem efterspørgsel og tilgængeligt genanvendt materiale
Konferencen er relevant for ledere og specialister inden for R&D, CSR og innovation, der søger konkrete, erfaringsbaserede tilgange fra både et teknisk og forretningsmæssigt perspektiv.
Se programmet i pdf nederst - eller på tilmeldingssiden
Praktisk info
Dato: Onsdag den 4. november 2026, kl. 09:30–16:00
Sted: Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, Aarhus – Bygning 1, Konferencelokalet
Sprog: Konferencen afholdes på engelsk
Pris: 1.000 DKK. Sidste chance for at købe billet: 30. oktober
Tilmelding: www.polymerx.dk
POLYMER26 afholdes af Teknologisk Institut - Materialer i samarbejde med Plastindustrien, IDA Polymer, CLEAN og Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsministeriet.