23948sdkhjf

Uponor omstillede produktionen: Nu skal koder finde fejl

Store dele af det danske vand-og spildevandsnet i Danmark står overfor udskiftning. Et tæt samarbejde mellem forsyninger og producenter har resulteret i et nyt kodesystem, som skal sikre sporbarhed og sikkerhed, når næste generation af rør lægges i jorden.

Plastproducenten Uponor Infra, der har leveret vand-og spildevandsrør til det danske marked i over 60 år, vender tommelfingeren opad og slår samtidig et slag for, at danske vandværker og forsyninger skal stille endnu større krav i udbudsmaterialerne nu og for fremtiden.

–Påtrykningen af koderne har krævet en mindre omstilling af vores produktion. Men det er en lille pris at betale for at skabe overblik for forsyningerne og mere tryghed for forbrugerne. Herning Vand og adskillige andre aktører har allerede tilkendegivet, at koderne bliver et fast krav i deres udbudsmateriale fremover, og det kan vi kun støtte op om, siger produktchef hos Uponor Infra, Karsten Højlund.

Ved at tilføje flere krav til for eksempel sporbarhed, materialevalg, produktionsmetoder, transporttid og bæredygtighed kan branchen for alvor trække udviklingen i den rigtige retning og være med til at sikre at producenter konstant arbejder på at forbedre produkterne, siger Karsten Højlund.

- Det giver tryghed for alle involverede. De første nye rør med påtrykte datamatrixkoder er allerede lagt i jorden i testprojektet hos Herning Vand, fortæller han.

Der ligger rundt regnet 109.000 kilometer vand-og spildevandsrør i Danmark. Heraf er store dele af ledningsnettet nedlagt i 1960’erne og står overfor udskiftning eller renovering inden for ganske få år, hvis ikke rørene allerede er begyndt at briste. 

Registreringen og sporbarheden på de ældste rør er dog ofte utilstrækkelig, og det har derfor været meget svært, hvis ikke umuligt, at identificere et problems fulde omfang, når gamle rør sprænger på grund af alderdom eller produktionsfejl. 

Samarbejdet foregår med DANVA, branchekataloget, rørproducenten Uponor Infra og andre danske producenter.

Løsningen er at trykke en såkaldt datamatrix, en QR-kodelignende grafik, på alle nye rør, som lægges i jorden. Koden er koblet op på branchekataloget og indeholder som minimum oplysninger om EAN-nummer, batchnummer og produktionstidspunkt. 

Ved at scanne koden og gemme dets informationer, kan forsyningsselskaberne få et hurtigt overblik over, hvor tilsvarende rør befinder sig og kan på den måde planlægge eventuelle udskiftninger af rørene inden skaden sker.

–Når en del af vores ledningsnet er sprunget, har vi ofte famlet i blinde, fordi vi ikke med sikkerhed har vidst præcist, hvor de problematiske ledninger var og hvor mange, der har været tale om, siger teamleder for GIS-afdelingen i Herning Vand,Didde Stenholt. 

- Med det nye system på plads behøver vi ikke længere foretage en hel række udgravninger for at opnå de samme oplysninger, som nemt tilgås gennem koderne. Vi snakker mange dages arbejde sparet og derved også større sikkerhed og markant mindre downtime for brugerne af ledningsnettet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.484