23948sdkhjf

Maskinbygger sælger stort til hele verden: Søger nye folk blandt "det grå guld"

ECM Industries ved Kolding har travlt med at producere sine produktionsanlæg til vindindustrien og plastindustrien verden over. Anlæggene eksporteres til blandt andre Kina, USA, Brasilien og Spanien.

- Der er fuld fart på. Vi har ansat fire mand siden nytår, fortæller Søren Jaedicke Christiansen, produktionsdirektør.

- Vi er oppe på 155 medarbejdere, og jeg vil tro, at vi skal ansætte to til fire mand ekstra de næste par måneder, siger han.

Det grå guld

 Han erkender, at det er svært at skaffe arbejdskraft i Trekantsområdet for tiden, men hidtil er det lykkedes.

- Vi har målrettet søgt efter "det grå guld", altså folk over 55 år. Det har givet pote, at vi skriver, at vi gerne vil ansætte ældre medarbejdere.

Midt i den kraftige vækst har ECM især to problemer at slås med. Det ene problem er mangel på elektronikkomponenter. Der indgår meget elektronik i firmaets anlæg.

- Manglen på elektronikkomponenter har været hård ved os, siger Søren Jaedicke Christiansen.

Svært at rejse

Det andet problem er, at virksomheden ikke kan rejse ud i verden og installere sine anlæg. Det har blandt andet forhindret at et anlæg i Kina i at komme i drift. Det har fået ECM til at overveje alternative løsninger.

- Vi tænker på, at vi skal have en samarbejdspartner i Kina, som kan tage ud og sætte anlæg op i vores navn. Det kan være en dansk virksomhed, der er derude i forvejen eller en lokal kinesisk virksomhed, siger Søren Jaedicke Christiansen.

ECM har også et stort marked i Indien, men her er det stadig muligt at rejse til.

ECM Industries ejes og ledes af brødrene Esben Jaedicke Christiansen og Søren Jaedicke Christiansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109