23948sdkhjf

Fra dit affald til hylderne i Rema1000: Flasker af 100 % dansk husstandsplast

Fire danske virksomheder er efter månedsvis af grundige test og tilløb nu klar med en ny emballage produceret af 100 procent husstandsindsamlet affaldsplast. Det oplyser genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen i en pressemeddelelse.

Der er tale om et samarbejde med tre øvrige danske frontløbere, nemlig Schela Plast, Nopa Nordic A/S og Dansk Affald A/S.

- Dermed øger vi med ét slag markant udnyttelsesgraden af plastaffald fra de danske husstande. Den form for samarbejde er ikke tidligere er set i Danmark og er i sig selv en nyskabelse i arbejdet for at reducere mængden af plastaffald, lyder det fra de fire samarbejdspartnere.

Marketing- og udviklingsdirektør hos AVL, Gitte Buk Larsen, siger til PlastForum:

- Jeg er bare SÅ stolt over, at det endelig er lykkedes. Vi har ventet i spænding på at kunne melde det ud, og det er et projekt, vi forventer os virkelig meget af.

Vision om fremskridt

Det var en vision om at skabe konkrete miljømæssige fremskridt, der for et år siden blev starten på samarbejdet for de fire virksomheder.
Nopa Nordic efterspurgte en emballage i genanvendt materiale baseret på dansk husstandssorteret plast. Og så var arbejdet ellers igang. Det fortæller ledelserne fra virksomhederne i en samlet udtalelse:

- Vi ønsker med dette projekt at være med til at bidrage til den grønne omstilling og er stolte over at være kommet i mål, så millioner af plastflasker i de kommende år vil bestå af plastaffald fra borgernes affaldsbeholdere, lyder det.

Schela Plast, som har produceret emballagen, har været en vigtig partner i projektet qua deres store viden om blæsestøbning af husstandssorteret plast fra udlandet. De forventer, at produktion af genanvendt plast fra Danmark kan blive et endnu større segment.  

Aage Vestergaard Larsen A/S er producent af granulatet i genanvendt plast. De har investeret betydeligt i dette initiativ og forventer, at markedet for dansk husstandssorteret plast vil stige betragteligt i de kommende år. Projektet har allerede vist, at efterspørgslen i høj grad er til stede, hvorfor Aage Vestergaard Larsen vil øge produktionskapaciteten.

Dansk Affald, der hører under Damifo, indsamler og sorterer de private husstandes plast fra kommunerne og sorteret plasten på virksomhedens eget sorteringsanlæg.

Den Hobro-baserede emballagepåfyldningsvirksomhed Nopa Nordic A/S sørger i sidste ende for at der blandt andet fyldes rengøringsmidler på de nye dunke, før de i sidste ende lander på hylderne hos Rema 1000.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065