23948sdkhjf

Dansk virksomhed vil rydde verdenshavene for plastik-affald

Efter at være testet af i praksis har virksomheden Resea Project opsamlet mere end 400 ton plastik fra havet ved Indonesien sidste år

Imens der bliver investeret betydelige summer i ny teknologi, som kan opsamle plastikaffald fra Stillehavet, er den danske virksomhed Resea Project nået langt med at indsamle plastik fra mere kystnære områder i Indonesien. 

I 2019 nåede virksomheden op på 400 ton, som i stedet for avanceret teknologi er blevet indsamlet ved at ansætte lokale fiskere. Målet for 2020 er 900 ton. 

- Alle tiltag gør en forskel, men verdenshavene er så hårdt under pres grundet plastikforurening, så der skal gøres en ekstraordinær indsats nu, siger Resea Projects stifter Christian L. Jensen i en pressemeddelelse.

Han forklarer, at Resea med sin løsning ikke er vi ikke afhængige af nogen teknologier, og ved at involvere lokale i opsamlingen af havplast kan er det nemt at skalere indsatsen.

- Det bidrager samtidig til flere arbejdspladser og en bedre oplysning om korrekt affaldshåndtering, så vi undgår, at plastikken havner i naturen, siger han. 

I modsætning til andre initiativer inden for fjernelse af plast i havet – som fx den hollandske ngo Ocean Clean Up, der også bliver støttet af Maersk Supply Service – er bevillinger fra fonde og regeringer ikke en forudsætningen for driften i Resea Project. Her vil man i stedet "sælge" opsamlingen kilo for kilo til virksomheder, som eksempelvis kan bryste sig af at have fjernet et ton plastik for 4000 euro. Samtidig bliver de lokale fiskere, som opsamler plastikken, ifølge Resea aflønnet med hvad der svarer til 2,5 gange deres sædvanlige indtægt. 

- Ikke nok med at plastikken fjernes, og havet kommer i bedre balance, så højner vi levestandarden for vores opsamlingshold og deres familier, hvilket gør, at de kan sende deres børn i skole og sikre deres huse mod de stigende vandstande, som er en stor trussel i Jakarta, siger Christian L. Jensen. 

Den opsamlede plastik bliver rengjort, sorteret efter plastiktype og konverteret til nye plastråvarer, der erstatter traditionel ny plastik (også kaldet virgin plastic). Blandt listen over aftage er ifølge Resea hårplejeproducenten Kevin Murphy, som benytter sig af havplast i deres emballager.

Indonesien er verdens næststørste bidragsyder til plastikforurening i havet efter Kina. Næsten 15 pct. af den globale plastikforurening i havet kommer fra Indonesien. Fire af landets floder er blandt verdens 20 mest forurenede, oplyser Resea.

Læs også: VIDEO: Maersk Supply Service afleverer første last plast fra Stillehavet

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11