23948sdkhjf

Schela Plast fik lokal virksomhedspris

Shela Plast i Brørup har netop modtaget Virksomhedsprisen 2019, som er uddelt af Vejen Kommune.

Prisen går til en virksomhed, der har gjort en ekstraordinær indsats for at fremme mangfoldighed og rummelighed på arbejdspladsen, oplyser Vejen Kommune i en pressemeddelelse.

Det var direktør i Schela Plast, Morten Jeppesen, der onsdag modtog prisen og checken på 10.000 kroner, der følger med.

Pengene er øremærket aktiviteter for de ansatte.

I alt 16 Vejen-virksomheder var indstillet prisen, hvorefter feltet blev kogt ned til tre nominerede.

Schela Plast tog prisen foran Uldalls Jernstøberi og fødevarevirksomheden CF Cervera.

Derfor vandt Schela Plast:
Schela Plast har vundet prisen for gennem flere år haft et fast samarbejde med jobcentret omkring ledige borgere, der af forskellige årsager har brug for en indsats for at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Virksomheden er åben overfor mange forskellige problemstillinger og stiller sig til rådighed med arbejdsfunktioner af meget forskellig karakter, står der i begrundelsen.


Der står desuden: ”Samtidig yder virksomhedens ansatte en stor opgave som mentorer for sårbare borgere, der har brug for tryghed og stabilitet for at få udviklet deres arbejdsevne. Virksomheden har stor rummelighed og tålmodighed.


Endvidere har virksomheden indgået aftaler om voksenlærling og benyttet sig af jobcentret i forbindelse med behov for arbejdskraft i virksomheden.”

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109