23948sdkhjf

Sjællandsk legetøjs-mager vinder pris for globalt udsyn

Farverig plusformede plastikbrikker vælter ud af de højautomatiserede anlæg i Borup ved Holbæk på Vestsjælland.

Firmaet Plus Plus og direktør Martin Pihl har efterhånden fået et godt tag i det globale marked, og det har netop sikret virksomheden DI Vestsjællands Initiativpris 2019.

- Vi er overvældede, stolte og glade for prisen. Det betyder meget for os, og det er en dejlig anerkendelse for det arbejder, der bliver lagt af alle på holdet i Plus-Plus. Så vi siger mange tak til DI Vestsjællands bestyrelse for prisen, siger Martin Pihl.

Steen Søgaard, formand for DI Vestsjælland og fabriksdirektør i Lundbeck finder hæderen til Plus-Plus helt fortjent.

- På vegne af bestyrelsen i DI Vestsjælland lyder der et stort tillykke til Plus-Plus A/S. Det er en spændende virksomhed. Den viser vejen for, hvilken betydning fokus på afsætning på fremmede markeder kan have selv for små virksomheder. Vi ser frem til at følge Plus-Plus A/S fremtidige udvikling, siger Steen Søgaard.

Om Plus Plus
Plus-plus-brikkerne er ikke en helt ny opfindelse. De blev opfundet som brand i 1990erne, men det var først i 2009, at brikkerne så at sige blev herre i eget hus, da virksomheden Plus-Plus A/S blev oprettet.

I december 2011 overtog de nuværende ejere Plus-Plus, og det satte turbo på de små brikkers popularitet. Særligt i 2016 og 2017 gennemførte virksomheden et stort investeringsprogram, som gav grobund for ekspansion.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078