23948sdkhjf

Baghjul til Disney og Google: Lego topper listen over gode ry

Det kan ellers nok være, at Lego har fået dukseplaceringen på en ny liste, der rangerer globale virksomheder efter deres ry ude i verden.

Lego har fået første pladsen foran giganter som Microsoft (3. plads), Google (4. plads) og Disney (5. plads). Det oplyser den danskfunderede analysevirksomhed Reputation Institute, der har lavet undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at Lego har den højeste score, når det kommer til at blive opfattet som fair i sin forretning samt at være etisk, åben og transparent i sin forretningsførelse.

Bedømt på CR Virksomhederne er blevet bedømt på det såkaldte coporate resposibility, hvor mere end 230.000 mennesker på verdensplan er blevet spurgt ind til deres opfattelse af virksomheder inden for kategorier som miljøansvar, socialt ansvar og lederskab.

- Lego Group er et fremragende eksempel på et selskab, der er optaget af at tage ansvar som virksomheden og føre en stærk forretning ved at gøre de rigtige ting, siger Kasper Nielsen, der er chief strategy officier i Reputation Institute.

Han uddyber, at 57 procent af de adspurgte ville købe produkter fra Lego Group, hvilket er over gennemsnittet i undersøgelsen.

Placeringen vækker naturligvis begejstring i Lego.

- Vi er ydmyge over at folk anerkender vores bestræbelser på at skabe en bedre verden for fremtidens generationer, siger Niels B. Christiansen, der er administrerende direktør i Lego Group.

Læs mere om undersøgelsen her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094