23948sdkhjf

Mere end møbler: Godt design er også i stomiposer

Hvis du troede, at Danish Design Award kun hyldede møbler og større byggeprojekter, så kan du godt tro om igen.

Der ligger også gedigent dansk design gemt i noget så hverdagsagtigt som en stomipose.

Coloplast er netop blevet indstillet til en Danish Design Award for stomiposen ”Sensura Mio Baby & Kids”, der som navnet antyder er målrettet børn. Stomiposen tager højde for de større børns bevægelser og aktivitetsniveau, og der er også en model tilpasset spædbørn og for tidlig fødte, der har brug for hvile og dermed længere intervaller mellem skift af pose.  

Det fremgår i en pressemeddelelse fra Danish Design Award. 

Coloplasts produkt er nomineret i kategorien ”Healthy Life” med følgende begrundelse fra juryen:

"Selv om løsningen bygger på eksisterende teknologi (stomiposer til voksne), er børns aktive adfærd meget anderledes end voksnes. Derfor er der behov for et nyt design. dette er et komplekst felt at arbejde indenfor, og dette design er en glimrende løsning”

Til årets pris er udvalgt i alt 45 finalister, som fordeler sig på 11 kategorier. 

Vinderne afsløres ved en stor prisfest i Industriens Hus den 13. maj.

Om prisen

  • Danish Design Award er Danmarks nationale designpris, der sætter fokus på effekten og værdien af design, og hylder virksomheder og designere på tværs af landet.
  • Awarden gennemføres i et samarbejde mellem Dansk Design Center og brancheorganisationen Design denmark.
  • Prisens kategorier spænder fra design, der har skabt jobs eller sparet penge over sundhedsløsninger og ressourcedeling til visionære koncepter, og viser mangfoldigheden i de måder, som design kan give værdi på.
  • Den internationale jury er bestående af eksperter inden for bl.a. dansk og internationalt design, innovation og teknologi udvælger finalisterne og vinderne.

Kilde: Danish Design Award

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079