23948sdkhjf

Mærsk sejler 600 meter kunstig kyst ud i Stillehavet

Hollandsk anordning til indsamling af havplast er klar med dansk assistance. Se video.

En anordning til indsamling af havplast er klar til at blive sejlet ud og gøre sit virke i verdens oceaner med Stillehavet som første indsatsområde.

Det er hollandske Boyan Slat, der står bag opfindelsen, en 600 meter lang ponton der lægges ud i havet og indfanger plasten som en kunstig skabt og flydende kystlinje.

Det skriver TV2.

Boyan Slat fortæller selv, at han fik ideen til projektet ved at se på, hvordan plast skyller ind på verdens kyster. Ved at opfinde en kunstig kystlinje i havet, kan plasten fanges der, indsamles med skib og genanvendes. 

Dansk assistance
Med til udlægningen af den kunstige kystlinje er skibet Mærsk Launcer, der i begyndelsen af måneden gennemført en tougers testperiode, men nu er klar til at lægge opfindelsen på plads. 

Det skriver Gcaptain på baggrund af oplysninger fra Ocean Clean Up, der står bag opfindelsen. 

Som Søfart tidligere har skrevet, har Maersk Supply Service sammen med Deep Green, der har 'Maersk Launcher' på charter, tilbudt sin assistance til den hollandske NGO Ocean Clean Up. 

Det resulterede i, at 'Maersk Launcher' den 8. september afgik fra San Francisco med det første eksemplar plastikopsamleren, kaldet 'System 001'. Den 600 meter lange flydebom skal drive med strømmen i det, der bliver kaldt den store affaldssti i Stillehavet, imens den opsamler nogle af de mange ton plastik, der driver rundt imellem Californien og Hawaii.

Første destination var et område 350 sømil fra San Francisco, hvor 'System 001' er blevet testet i et par uger. Nu fortsætter turen de resterende 800 sømil ud i Stillehavet, hvor affaldsopsamleren bliver sluppet løs. 'Maersk Launcher' bliver i området som observationsfartøj i nogle uger endnu. 

Læs mere og se forklarende video her: 'Maersk Launcher' skal rydde op i Stillehavet

Se video fra afgangen fra San Francisco her:

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127