23948sdkhjf

Minister: Nye anbefalinger er guld værd for mig

Nye anbefalinger til cirkulær håndtering af emballage er blevet overdraget den nyslåede miljø- og fødevareminister.

I trekvart år har Forum for Cirkulær Plastemballage haft fokus på at udvikle en stribe anbefalinger og handlingersplaner for at gøre den danske produktion af plastemballage til en mere cirkulær proces.

Torsdag blev anbefalingerne overdraget den nyudnævnte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, der glad modtog tryksagen.

- Det er guld værd for mig som ny minister. Og det bliver plastik også for Danmark, sagde han i sin takketale.

Der nævnte han også, at regeringen snart kommer med et udspil til en national handlingsplan, der skal blandt andet skal øge genanvendelsen af plastaffald i Danmark. Men det er for tidligt at sige noget nu, understregende Ellemann-Jensen.

- Det ville være respektløst over for jer som branche og professionelle, hvis jeg 14 dage efter min udnævnelse kom rendende med en plan. Jeg vil sætte mig ordentligt ind i tingene, sagde han.

Udgivelsen rummer i alt seks anbefalinger. De er

  1. Design af plastemballage til genbrug og genanvendelse.
  2. Udbrede viden om biobaseret og -nedbrydeligt plast i emballage.
  3. Uvildig kommunikation med større gennemsigtighed, så det miljørigtige valg er nemmere at træffe både for producenter og borgere
  4. Igangsættelse af tilbagetagningssystemer, så fraktionerne bliver renere.
  5. Øget indsats for at højne kvaliteten af det indsamlede plastaffald fra husholdninger
  6. Detailhandlen skal forpligte sig til at træffe de bedste valg angående materialer, genbrug og genanvendelse.

Læs hele udgivelsen her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078