Studerende laver tagsten af plast smeltet i kokosolie
Af Benita Dreyer-Andersen
- Vi tog en gryde, puttede plast og kokosolie i, og så holdt i vi øje med, hvad der kom ud af det.
Sådan siger Natasha Fiig, studerende på DTU, om et projekt hun afsluttede før sommerferien med studieveninden Kathrine Hagen.
I projektet indgik en rejse til Indien, hvor de to skulle forsøge at lave en miniproduktion af omdannet plastaffald ud fra de materialer og teknologier, der var til stede i den pågældende indiske landsby.
- Formålet var på en lavteknologisk måde at gøre deres affaldsbunker til byggematerialer, som de på grund af ekstremt vind og vejr altid står og mangler. Ved at lave affald til byggematerialer kunne vi løse flere problemer på en gang og gøre det på en måde, så de selv kunne fortsætte projektet, selv når vi var rejst, siger Natasha Fiig.
PP og PE Resultatet blev tagsten lavet af PP- og PE-affald, som de to studerende smeltede i kokosolie og støbte til tagsten til landsbyens huse.
- Vi havde brug for at opvarme plasten til 150-180 grader for at smelte den, og der dur vand ikke. Kokosolie har en mere stabil kemisk sammensætning i forhold til andre olier, og så var den velkendt i landsbyen i forvejen, fordi alle kvinder steger mad i den, siger Natasha Fiig.
Herefter blev det opløste plastik helt i træforme og støbte til tagsten.
- Materialet var ekstremt nemt at arbejde med og kunne støbes i tynde lag og samtidig beholde styrken. Vi er oppe i mod alternativer i metal, som er relativt dyre men har lang holdbarhed, så vi skal kunne produceres vores løsning både nemt og billigt og med en så lang holdbarhed som muligt, siger Natasha Fiig og tilføjer:
- Udover en bæredygtig forretningsmodel var det også vigtigt at produktion var lokal, både for at sikre at det økonomiske overskud forbliver i lokalområdet, men også fordi infrastrukturen er utrolig ringe, siger hun
Vandtestede plasttyper
Ved at fokusere på PP og PE kunne Natasha Fiig og Kathrine Hagens projekt komme i hvert fald 80 procent af deres plastforurening til livs i landsbyen. I første omgang skulle plasten indsamles fra landsbyen, så produktionen kunne komme i gang.
Også det blev løst lavteknologisk, hvor de to studerende lagde affaldsstykkerne i vand og udnyttede, at PE og PP har lavere densitet end vand og dermed flyder ovenpå. Den viden blev overdraget til de lokale, så de nemt og enkelt kunne varetage den del af produktionskæden.
Det danske potentiale
De to studerende er rejst hjem nu og har for nu sluppet projektet i Indien. Men en hjælpeorganisation har vist stor interesse for at overføre projektet til et initiativ i Afrika, der vil opføre skoler og børnehjem med elementer af den viden, som Natasha Fiig og Kathrine Hagen indsamlede i Indien.
Og det er også i lande i den tredje verden, at tagstenene for alvor skal have fat, siger Natasha Fiig.
- I Vesten har vi adgang til sofistikerede sorteringmekanismer og kontrolleret et indsamlingssystem af vores affald, og der er helt andre krav til renlighed og kvalitet, så vi kommer ikke til at foreslå at lave tagsten på denne måde. Vores projekt havde til formål at se, hvad der kunne udrettes på præmisser af dårlig infrastruktur og lavteknologiske løsninger, men derfor ligger der stadig et interessant perspektiv for alle i at kunne omdanne affald til noget, der er behov for, slutter Natasha Fiig.
