Tredje kvartal udviklede sig på linje med svenske Trelleborgs forventninger og blev et nyt rekordkvartal for koncernen med det højeste salg, det højeste driftsresultat og den højeste margin hidtil i et enkelt kvartal, oplyser Trelleborgs administrerende direktør Peter Nilsson i en pressemeddelelse.
Nettoomsætningen steg med otte procent til 9.232 millioner svenske kroner sammenlignet med samme periode sidste år, hvor nettoomsætningen var 8.532 millioner.