En ny analyse stiller spørgsmålstegn ved klimaeffekten af EU’s krav om flere genbrugsflasker som erstatning for plastflasker og metaldåser i Danmark.
Analysen fra Teknologisk Institut, udarbejdet for Dansk Retursystem, viser, at genbrugsflasker ikke nødvendigvis giver større klimafordele end dåser og plastflasker i et effektivt pantsystem. Samtidig advarer branchen om, at nye EU-krav kan få betydelige konsekvenser for både producenter og forbrugere.