GN Store Nord frasælger sin hearing-forretning.
Dermed skal virksomheden, der ellers er kendt for at sælge høreapparater, ikke sælge høreløsninger længere.
I en meddelelse til fondsbørsen oplyser den sjællandske virksomhed, at man sælger høre-forretningsbenet til italienske Amplifon til en pris svarende til 17 milliarder kroner i form af 12,6 milliarder kontant og 56 millioner Amplifon-aktier.
Annonce"Efter transaktionen vil GN fuldt ud fokusere på at skabe succes på de store og attraktive markeder for audio- og videotilbehør," lyder det i meddelelsen. Desuden fremhæver GN, at man - i kraft af sit ny medejerskab i Amplifon - vil være med til at skabe en "global integreret leder i audiologi, der kombinerer høreteknologi med højkvalitets hørepleje og give omfattende løsninger til både audiologi-professionelle og patienter."
AnnonceFormand Jukka Pertola fremhæver i meddelelsen, at GN nu er en helt anden type virksomhed:
- Vi glæder os til at omdanne GN til en ren teknologivirksomhed. Vi har unikke positioner og kompetencer, der giver os et godt udgangspunkt for at vokse yderligere på det store marked for lyd- og videoudstyr på en målrettet måde. Selvom vi kommer til at savne alle vores fantastiske medarbejdere i Hearing-divisionen, er vi stolte af, at vi sammen med Amplifon vil skabe en brancheførende aktør inden for global audiologi. Vi er overbeviste om, at transaktionen og de kommende tiltag vil være til gavn for vores kunder, medarbejdere og investorer, siger Jukka Pertola.
AnnonceHearing-divisionen var en af tre i GN. De to øvrige er gaming og enterprise. Førstnævnte sælger headsets rettet mod computerspilmarkedet, mens enterprise sælger kommunikationsløsninger til blandt andet kontormiljøer og forretninger.
Hearing stod i 2025 for 7,2 milliarder kroner ud af koncernens 16,9 samlede omsætningsmilliarder.
Annonce Annonce