Heunicke: - En lille gruppe lande blokerer for en aftale
Verdens lande forpligtede sig i 2022 til at nå til enighed om en global aftale inden udgangen af 2024. Men sådan skulle det ikke gå.
Hverken ved de seneste forhandlinger i Genéve i august eller ved forhandlingerne i 2024 i Busan, kunne FN's medlemslande nå til enighed.
Femte gang blev altså ikke lykkens gang, da over 180 lande igen forsøgte at nå til enighed om en global plastaftale.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) deltog på vegne af EU's ministerråd. Han fortæller om "utroligt vanskelige forhandlinger".
- I sidste ende lykkedes det os faktisk fra EU's og flere andre landes side at få en klart bedre tekst og få bevæget substansen i en mere ambitiøs retning, og det var præcis det, vi gik efter, siger han til Ritzau.
Men en lille gruppe lande blokerede for, at man kunne arbejde videre med teksten, lyder det fra Heunicke.
Ifølge Kristian Syberg er det de lande, der tjener mange penge på plastindustrien, "der sætter sig imod".
Han mener, at der bør ændres på de grundprincipper, der styrer den globale plastøkonomi.
- Overproduktionen af billige byggesten til plastik i lande som Kina og USA gør produktionen af engangsplast og plastikemballage til en meget fordelagtig forretningsmodel, siger han.
To meget forskellige holdninger
Christina Busk, miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien, har været til stede under stort set alle forhandlingerne i Schweiz.
Hun beskriver, at forhandlingerne er præget af to meget forskellige holdninger.
De producerende lande mener blandt andet, at krav til den kemi, der bruges i plast, bør være et nationalt anliggende, forklarer hun.
- Der er uendeligt meget på spil for nogle af landene, siger Christina Busk.
Nogle lande bliver meget rige
Professor Kristian Syberg ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet mener, at prisen på de menneskelige- og miljømæssige omkostninger, som plastindustrien forårsager, overstiger den indtjening, som den globale industri har.
- Vi betaler alle sammen en høj pris for, at nogle lande kan blive meget rige, siger han.
Det var femte gang, at landene forhandlede om en bindende aftale for plastforurening. Senest var i november 2024, hvor mødet fandt sted i Busan i Sydkorea.
For Anne Aittomaki, strategisk direktør i NGO'en Plastic Change er forhandlingerne i Schweiz ikke tilfredsstillende.
- Det er dybt skuffende, at vi ikke fik en aftale nu, men fundamentet for en stærkere global indsats er lagt, lyder det fra Anne Aittomaki i en pressemeddelelse.
God videnskabelig evidens
Ifølge Magnus Heunicke kan det godt komme på tale at acceptere en mindre ambitiøs aftale.
Men det kræver, at landene i fremtiden vil forhandle videre om at sætte ind over for mikroplast og udfase farlige kemikalier, siger han.
En globalt bindende aftale om plastikforurening vil skabe rum for forandring, mener Kristian Syberg.
- Der er god videnskabelig evidens for, at miljølovgivning kan skabe udgangspunkt for grøn innovation, siger han.
Artiklen er en del af temaet FN's plasttraktat.
