FN's plasttraktat
Der venter benhårde forhandlinger i Genève, når miljøminister Magnus Heunicke i dag tirsdag den 12. august rejser afsted for at deltage i forhandlingerne om en internationalt juridisk bindende aftale om plastforurening. Miljøministeren deltager på vegne af EU's miljøministerråd, som følge af at Danmark i dette halvår varetager EU-formandskabet.
AnnonceFor at gøre en ende på plastforurening forpligtede verdens lande sig i 2022 til at nå til enighed om en global aftale inden udgangen af 2024. Men her i august 2025 er forhandlingerne genoptaget i Genève, efter det ikke lykkedes at lande en aftale i december sidste år i Sydkorea.
De grundlæggende uenigheder i forhandlingerne handler om ambitionsniveau, både for en reduktion af plastproduktionen, regulering af plastprodukter og for brugen af kemikalier i plast. Samtidig er den geopolitiske situation ændret betydeligt, siden landene blev enige om at igangsætte forhandlingsarbejdet i 2022. Og det besværliggør forhandlingssituationen yderligere.
AnnonceMiljøminister Magnus Heunicke siger i en pressemeddelelse:
- Plastik er et af de største forureningsproblemer, vi har i verden. Plastikproduktionen er eksponentielt stigende, og det betyder, at den årlige produktion og forbrug af plastik vil stige til 736 millioner tons i 2040, hvis vi ikke sætter ind. Det er et astronomisk tal. Derfor er det helt afgørende, at vi nu får landet en international juridisk bindende aftale om, hvordan vi producerer, forbruger og skiller os af med plastik. Der er stadig langt mellem parterne, og det gør forhandlingerne vanskelige. Fra EU's side er det helt klare mål at lande en så effektiv aftale som overhovedet muligt, som kan gælde for hele verden, inden for de rammer vi arbejder under.
AnnonceEmballage er i størst vækst
Uden globale tiltag for at bremse plastforureningen vurderer OECD, at plastproduktionen og -anvendelsen vil stige med 70 procent mellem 2020 og 2040. Fra 435 millioner tons i 2020 til 736 millioner tons i 2040.
Heraf vil plast til emballage være i størst vækst. Det stigende plastikforbrug og -affald vil forstærke de negative effekter på økosystemer, klimaforandringer og sundhed. Selvom affaldshåndteringen forventes at blive bedre, vil fremskridtene ikke kunne følge med væksten i mængden af plastaffald. Der blev i 2020 genereret 360 mio. ton affald i 2020, og det forventes at stige til 617 mio. ton i 2040.
Uden en aftale forventes næsten en femtedel af plastikaffald at blive fejlbehandlet i 2040. Det vil sige, at plastaffald brændes åbent, dumpes i vandmiljøøer eller bortskaffes på sundhedsskadelige lossepladser.
Det vil resultere i 119 mio. ton fejlbehandlet affald i 2040, hvilket er en stigning fra 81 mio. ton i 2020. Globalt blev plastaffald i 2020 håndteret således at:
- Ni procent blev genanvendt.
- 19 procent blev forbrændt.
- 49 procent blev deponeret 23 procent blev fejlbehandlet.
- Der blev fundet 481 stykker plastaffald pr. 100 meter på europæiske strande i 2022.
- 12,1 procent af plast forbrugt i EU stammer fra genanvendt plast.
OECD forventer, at drivhusgasudledningerne fra plastens livscyklus vil stige med 60 procent mellem 2020 og 2040, hvis der ikke gøres noget. Dette vil svare til en stigning fra 3,6 til 5 procent af de globale drivhusgasudledninger frem mod 2040.
Plast er den største, mest skadelige og mest langtidsholdbare del af det marine affald og udgør mindst 85 procent af det samlede affald i havet.
Virkningerne af plastforurening i havet på dyrelivet er bredt dokumenteret. Plast skader mange arter, f.eks. muslinger, havskildpadder, fisk, havfugle og havpattedyr, gennem indtagelse eller sammenfiltring.
Flere studier har påvist plastpartikler i menneskekroppen, men konsekvenserne er endnu ikke belyst tilstrækkeligt. Det årlige indtag af mikroplast for mennesker vurderes at være fra 70.000 til over 120.000 partikler.
Der kan findes mikroplast i luft, vand og fødevarer. Selv uberørte områder som Arktis og fjerntliggende bjergområder er blevet fundet forurenet med plast.
Kilde: Miljøministeriet
BREAKING