23948sdkhjf

Tætpakket program på Plastic Stage: Internationale eksperter samles i Malmö

- Vi har samlet flere internationale foredragsholdere, som skal tale om nogle af branchens vigtigste temaer netop nu, siger Vincent Lind, projektleder hos Plastteknik Nordic

Plastteknik Nordic og Svensk Plastindustriförening (SPIF) er værter for Plastic Stage, som den 7. – 8. maj 2025 danner rammen om en række oplæg med internationale eksperter på Plastteknik Nordic Malmömässan.

Årets seminarprogram er stærkere end nogensinde før, siger projektleder Vincent Lind.

- Vi har samlet flere internationale foredragsholdere, som skal tale om nogle af branchens vigtigste temaer netop nu. Kloge mennesker, der skal dele deres viden om og indsigt i, hvad der former fremtiden for den nordiske plastbranche, siger Vincent Lind.

Årets program er bygget op af ni grundblokke, der guider den besøgende gennem nutidens plastbranche.

  • Design For Recycling
  • Learning For The Future
  • Foresight for Sustainability
  • Machines & Technology
  • Patent in Europe and the Nordics
  • Tariffs and Future Markets
  • Medical and Product Development
  • New Recycling Initiative
  • Nordic Plastics

Det er en tætpakket tidsplan, der afspejler både den teknologiske innovation og de regulerings- og bæredygtighedsmæssige skift, som industrien står over for.

På talerstolen kan man blandt andre opleve Malin Madsen, som med baggrund inden for strategisk rådgivning og toldspørgsmål fortæller om de nye retningslinjer, der påvirker handelen med plastprodukter i og uden for EU og om, hvordan industrien forbereder sig på øget bureaukrati uden at miste momentum i international forretning.

Hør også Dr. Karlheinz Hausmann tale om “Packaging Film Design in a Circular Environment – How to make Plastics Great Again?” - om design til genanvendelse. Dr. Karlheinz Hausmann har erfaring fra BASF og flere internationale organisationer og leverer både teknisk ekspertise og visionært lederskab på et tidspunkt, hvor plastens omdømme er på spil. 

Hvordan kan patentdata bruges som et strategisk aktiv? Sandro Mendonça fra European Patent Office (EPO) fortæller, hvordan innovationstrends i plastbranchen kan spores og bruges til at navigere i både markeds- og miljøkrav.

Danmark er også repræsenteret på Plastic Stage. Således går Plastindustriens adm. direktør, Thomas Drustrup, på scenen den 8. maj kl. 11.30–12.15 sammen med Vesa Kärhä, adm. direktør for Finnish Plastics Industries Federation og Leif Nilsson, tidligere formand for Svensk Plastindustriförening.

Her vil Thomas Drustrup både fortælle om sine visioner for et større nordisk samarbejde, men han vil også berette om det netop søsatte danske projekt Cirkulær Plast - en ressource til fremtidens produktion.

Se hele programmet på plastteknik-nordic.com.

Artiklen er en del af temaet Plastteknik Nordic.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1