23948sdkhjf

Ros fra DI: Ny aftale om unges fritidsjob i industrien kan bane vej for flere faglærte

Nu bliver det lettere og langt mere attraktivt for unge mennesker at tage et fritidsjob i industrien. Partierne bag den nye fritidsjobaftale fortjener stor ros for at have lyttet til erhvervslivet, lyder det fra Dansk Industri. SMVdanmark ærgrer sig dog over uklare regler

Et bredt politisk flertal er netop blevet enige om en ny aftale, der gør det lettere for unge under 18 år at få et fritidsjob. Aftalen omfatter en modernisering af arbejdsmiljøreglerne, hvilket blandt andet betyder, at de unge kan få et større kendskab til arbejdsgangene i produktionsvirksomhederne. Og det vækker begejstring hos landets største erhvervsorganisation Dansk Industri (DI).

- Jeg er utrolig glad for, at det nu bliver langt lettere og mere attraktivt for de unge at få et meningsfuldt fritidsjob, hvor de med udsigten til en skattelettelse kan beholde flere lommepenge til sig selv. Særligt, håber jeg, at flere vil søge mod produktionsvirksomhederne, hvor interessen har været dalende de sidste mange år, siger Anders Just Pedersen, underdirektør i DI.

En DI-analyse har tidligere vist, at antallet af unge mellem 13 og 17 år i job i industrien er halveret i løbet af 15 år. Nu håber direktøren, at udsigten til et mere meningsfuldt fritidsjob i industrien kan få flere unge til at søge den vej.

- De regler, var har haft indtil nu, blev lavet i 1980’erne og er ikke længere tidssvarende. Jeg håber, at arbejdsmiljøreglerne nu bliver tilpasset den teknologiske udvikling, så unge får lov til at betjene f.eks. en skruemaskine og andre ufarlige maskiner, hvilket alt andet lige gør jobbet markant mere spændende, og giver de unge bedre erfaring og indsigt i, hvad det vil sige at arbejde på et værksted eller i en produktionshal. Sigtelinjen kunne være, at de unge i fritidsjob må lave det samme, som når de er i folkeskolepraktik, siger Anders Just Pedersen.

Et udfordrende og sjovt fritidsjob i en produktionsvirksomhed kan være med til at nedbryde fordommene. Anders Just Pedersen, underdirektør i DI

Direktøren understreger samtidig, at et fritidsjob i industrien kan få flere unge til at vælge en faglært uddannelse.

- Et udfordrende og sjovt fritidsjob i en produktionsvirksomhed kan være med til at nedbryde fordommene og være en rigtig god vej til at få de unge gjort interesseret i at tage en faglig uddannelse. Jeg er sikker på, at det kan gøre en stor forskel, siger han.

Regler for ganske ufarlige maskiner

Mens SMVdanmark langt hen ad vejen er enige med DI, hælder man også lidt malurt i bægeret: Aftalen om fritidsjobs mangler klarhed om skøre regler, siger organisationen.

De små- og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation ærgrer sig over, at aftalen ikke konkret tager fat på det opgør med unødigt restriktive arbejdsmiljøregler, som regeringen ellers havde lovet.

Adm. direktør i SMVdanmark Jakob Brandt siger:

- Det er helt rigtig set at fjerne AM-bidraget for de unge. Lønnen og det beløb, der går ind på kontoen, betyder selvfølgelig noget for motivationen til at tage et fritidsjob. Så når vi fjerner AM-bidraget, øger vi deres lyst til at tage på arbejde i stedet for at sætte sig ved Playstationen. Det er entydigt godt.

Regeringen havde i sit oprindelige udspil lagt op til en større revision af unødigt restriktive arbejdsmiljøregler for børn mellem 13 og 17 år. Men denne revision har foreløbig ikke fundet vej til den politiske aftale.

Her lyder det mere overordnet, at aftalepartierne vil gennemføre en række initiativer, som har til formål at gøre det lettere for arbejdsgivere og foreningsliv at tilbyde unge et job. Det er positivt, men slet ikke konkret nok, mener SMVdanmark:

Skøre og helt unødigt restriktive regler betyder, at vores medlemsvirksomheder desværre må afvise mange unge, som ellers står klar til at tage et ungdomsarbejde. Jakob Brandt, adm. direktørSMVdanmark.

- Skøre og helt unødigt restriktive regler betyder, at vores medlemsvirksomheder desværre må afvise mange unge, som ellers står klar til at tage et ungdomsarbejde. Det kan for eksempel dreje sig om regler for ganske ufarlige maskiner, som de unge i dag hverken må betjene eller være i nærheden af. Det er især et problem i brancherne uden for detailhandlen som for eksempel autoværksteder, som vi har tusindvis af i Danmark, siger Jakob Brandt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078