23948sdkhjf

Fem plastvirksomheder har meldt sig under fanerne: Men der er stadig plads på særforløb for plastbranchen

Klimaklar Plastindustri – særforløb for Plastindustrien

De Klimaklare Virksomheder kan nu takke ja til at deltage i et forløb, som henvender sig udelukkende til plastvirksomheder. Brancheforeningen Plastindustrien har nemlig tilbudt sine medlemsvirksomheder et forløb, et tillæg, til den traditionelle version af Klimaklar Produktionsvirksomhed, der er et forløb under DI.

Plastindustriens tillægsforløb giver adgang til 1:1 rådgivning, fire møder undervejs sammen med andre virksomheder i plastbranchen, samt adgang til Plastindustriens konference om klimadata og plast den 7. november.

Miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen, Plastindustrien, forklarer, hvorfor plastvirksomhederne bør deltage i forløbet:

- Rigtig mange virksomheder bliver mødt af krav om klimaregnskab og reduktionsplaner fra kunder og andre aktører i værdikæden. Med klimaklar-forløbet får man værktøjer til at lave sit eget klimaregnskab, rådgivning til at opsætte reduktionsmål og hjælp til kommunikation af klimaindsatsen, siger Anders Kildegaard Knudsen.

Med dette håndholdte forløb får virksomheder lejlighed til at sparre med andre plastvirksomheder undervejs i forløbet. Dertil 1:1 rådgivning undervejs.

Og de første fem virksomheder har allerede meldt sig.

- Der er plads til ca. 15 deltagende virksomheder i programmet, siger Anders Kildegaard Knudsen. 

Flere end 800 virksomheder har gennemført DI’s klimaklar-program, heraf ca. 75 virksomheder fra plastbranchen.

'Klimaklar særforløb’ består af en række fysiske netværksmøder og 1:1 rådgivning. Der afholdes seks online læringsmoduler, fire netværksmøder faciliteret af Klimaklar og med deltagelse af en klimarådgiver, som kan give kvalificeret sparring og indspark til dialog.

Læs mere om forløbet og tilmelding kan ske her.

Klimaklar Produktionsvirksomhed

Klimaklar Produktionsvirksomhed (KKPV) er et online læringsforløb for alle danske produktionsvirksomheder og relaterede brancher, der er gratis at deltage i og tilgås via en digital læringsplatform, som er udviklet, testet og anvendt af over 500 virksomheder. I forløbet får virksomhederne viden og værktøjer til at beregne og forstå egen CO2-udledning, sætte reduktionsmål og inspiration til god klimakommunikation.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112