23948sdkhjf

Forskere: ”Byg-plast” er 100 procent nedbrydeligt

Et nyt materiale lavet af stivelse fra byg og fibre fra sukkerroer er opfundet på Københavns Universitet. Materialet er stærkt og bliver til kompost, hvis det havner i naturen.

Forskere fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har opfundet en ny type materiale lavet på modificeret stivelse fra byg. Hvis det smides i naturen, kan det nedbrydes totalt på to måneder. 

Materialet er lavet af naturligt forekommende plantematerialer fra afgrøder og kan på sigt bruges til eksempelvis mademballage.

Materialet kan også modstå vand bedre end almindelig bioplast, siger professor Andreas Blennow fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. 

- Samtidig er vores materiale hundrede procent nedbrydeligt og bliver omsat til kompost af mikroorganismer, hvis det havner andre steder end i skraldespanden, siger han.

Professoren vil afhjælpe at en stor del plast enten brændes af eller ender i naturen.

Andreas Blennow mener, at bioplast-etiketten generelt er misvisende ved eksisterende bioplastmaterialer

- Jeg synes ikke det er et godt navn, fordi de mest almindelige typer af bioplast ikke nedbrydes nemt, hvis det smides i naturen. Det kan godt tage rigtig mange år, og så bliver noget af det stadig til forurenende mikroplast. Det kræver et særligt anlæg at nedbryde bioplasten og selv derefter er det kun en mindre del af bioplastikken, der kan genavendes, mens resten ender som affald, siger forskeren.

Sådan hænger det sammen

Forskernes materiale er det, der kaldes et biokompositmateriale som betyder, at det er lavet af flere forskellige stoffer. Hovedingredienserne i materialet hedder amylose og cellulose og findes mange steder i planteriget. Amylose udvindes af mange af vores afgrødes såsom majs, kartofler, hvede og byg.

Forskerholdet har stiftet en spinoff-virksomhed lavet i samarbejde med forskere på Aarhus Universitet. Her har de udviklet en bygsort som producerer ren amylose i kernerne. Og det er vigtigt, da den rene amylose er langt mindre tilbøjelig til at blive til melklister i mødet med vand sammenlignet med almindelig stivelse. Cellulose findes som et kulhydrat i alle planter, og vi kender det især som fibre fra bomuld og fra papir som laves af træ.

Den cellulose som forskerne bruger er en såkaldt nanocellulose og kommer fra sukkerroer. I dag er det et spildprodukt fra danske sukkerfabrikker, der ender som affald. Men for forskerne er det en vigtig ingrediens i deres materiale. Fibrene i nanocellulose er nemlig 1000 gange mindre end de fibre, vi kender fra for eksemepel hør og bomuld og bidrager med mekanisk styrke.

- Både amylose og cellulose danner lange stærke kæder med deres molekyler, som ved at blande dem sammen har gjort os i stand til at lave et holdbart og fleksibelt materiale, der potentielt kan bruges som indkøbsposer og emballage til de varer, vi i dag pakker ind i plastik, siger Andreas Blennow.

Produktionen af det nye biomateriale foregår ved enten at opløse råvarerne i vand og blande dem sammen eller gennem en opvarmning under tryk. Derefter får man en masse små ’piller’ eller stykker, som kan forarbejdes og presses sammen til den ønskede form.

Indtil videre har forskerne kun fremstillet prototyper i laboratoriet, men ifølge Andreas Blennow vil det være relativt nemt at komme i gang med en produktion i Danmark og mange andre steder i verden.

- Hele produktionskæden af amylose-rig stivelse findes allerede og der produceres flere millioner tons ren kartoffel- og majsstivelse hvert år, som blandt andet bliver brugt af fødevareindustrien. Derfor er vi sikret en nem adgang til hovedparten af vores ingredienser, hvis materialet skal fremstilles i stor skala, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141