23948sdkhjf

Nicolai Dyhr lægger sin advokatbestalling i skuffen

Den fyrede Horten-partner, der blev fanget på skjult kamera i dokumentaren ”Den sorte svane” og som for nylig har håndteret en konkurs i plastbranchen, deponerer sin advokatbestalling

Først blev Nicolai Dyhr fyret som partner i Horten som følge af sine udtalelser i TV 2-dokumentaren ”Den sorte svane”, og nu kan han heller ikke længere kalde sig advokat. Det skriver Advokatwatch.

Nicolai Dyhr fremgår således ikke længere af advokaternes register Advokatnøglen, og det skyldes ifølge AdvokatWatchs oplysninger, at han har deponeret sin advokatbestalling.

Over for AdvokatWatch oplyser Nicolai Dyhrs medierådgiver, at den nu tidligere advokat ikke ønsker at kommentere, hvorfor han har lagt bestallingen i skuffen.

Nicolai Dyhrs profil på Advokatnøglen, der blev fjernet fredag, viser, at han blev advokat i 2004, og at han har opnået møderet for Højesteret.

Bestallingen kan tages op af skuffen igen, men indtil da kan Nicolai Dyhr ikke føre retssager ved de danske domstole.

Den nu tidligere advokat, der har speciale inden for insolvens, kan i princippet stadig arbejde med konkurssager, da der ikke er et decideret krav om, at en kurator skal være advokat.

Nicolai Dyhr har dog de seneste uger enten trukket sig eller er blevet afsat i en lang rækker konkursboer, ligesom Gældsstyrelsen har sat Kammeradvokaten til at gennemgå indtil videre 25 allerede lukkede konkurssager.

Derudover er både Horten og Advokatsamfundet i gang med at undersøge Nicolai Dyhr.

I ”Den sorte svane” bliver Nicolai Dyhr fanget i tilsyneladende at ville hjælpe kriminelle ved som kurator at vende det blinde øje til for eksempel falske fakturaer.

Nicolai Dyhr har lagt et længere svarskrift på Linkedin.

Her medgiver han, at det på de skjulte optagelser ligner, ”at jeg rådgiver suspekte personer om, hvordan de kan omgå konkursreglerne,” men han afviser at stå i ledtog med kriminelle.

Læs også:

Konkurs: Potentielle købere står på spring, men patenteret anlæg kan måske slet ikke sælges

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078