23948sdkhjf

Hård vinter ramte Rias på bundlinjen

Rias omsatte for 136,5 mio. kr. i første halvår af det forskudte regnskabsår 2023/2024. Det svarede til en tilbagegang på 4,2 procent fra året før, og var også lavere end forventet.

- Første halvår har været præget af udfordringer, hvor vi nåede vores budgetmål i første kvartal, men stod over for udfordringer i andet kvartal. Den lange vinterperiode og den tidlige forekomst af påske i 2024 har givet udfordringer for vores omsætning og indtjening i andet kvartal, hvilket har bidraget til vores manglende evne til at overholde vores budget for første halvår af 2024, siger CEO Karsten Due i en kommentar til regnskabet.

I koncernens industri-division har efterspørgslen været nedadgående både i Danmark og på eksportmarkedet på halvfabrikata. Det dækker dog over vidt forskellige udviklinger inden for forskellige industrier. For eksempel har der været tilbagegang inden for leverancer til visuel kommunikation, mens proces-området udvikler sig som forventet.

I Rias’ byggeri-division har udviklingen været som forventet, og omsætningen ligger over niveauet fra 2022/2023.

Overskuddet før skat endte på 1,0 mio. kr., hvilket var noget mere beskedent end 4,4 mio. kr. i første halvår af 2022/2023.

Ikke desto mindre er Karsten Due optimistisk i forhold til resten af regnskabsåret, og han forventer stadig et ebit-resultat for hele året på 16-18 mio. kr.

- På trods af udfordringerne i andet kvartal er vi glade for at kunne rapportere, at vi har observeret meget positive tegn i april måned. Vi noterer os med tilfredshed, at vi allerede nu ser en markant genopretning af tabene fra andet kvartal, især hvad angår omsætning, siger han.

Rias A/S
Regnskabsår 1. halvår 2023/2024 1. halvår 2022/2023
Valuta Mio. kr. Mio. kr.
Nettoomsætning 136,5 142,5
Bruttofortjeneste 44,2 47,0
Resultat før finansielle poster 1,0 4,9
Resultat før skat 1,0 4,4
Årets resultat 0,8 3,5
Balancestatus 232,9 236,5
Egenkapital 179,5 178,2
Antal ansatte 105 105
Kilde: Rias

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094