Rias mærker fortsat konsekvenserne af et udfordrende første halvår, hvor blandt andet en usædvanligt hård vinter lagde en dæmper på aktiviteten i de byggerelaterede segmenter.
Det fremgår af plastkoncernens periodemeddelelse efter tredje kvartal af regnskabsåret 2025/2026.
Her konstaterer bestyrelsen, at udviklingen i andet halvår indtil videre har været stabil, og at indtjeningen overordnet følger det oprindelige budget for perioden. Det har dog ikke været nok til at hente det efterslæb, som blev opbygget i årets første seks måneder.